Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. De tyske Bauhytter. 163 egne Regler, for Exempel Tømrerne, at ingen Lær- ling maatte være gift, og Snedkerne, al ingen Svend maatte være gift. Slige Ting kom her ind til Dan- mark som Led i de Lavsskikke eller den »Hand- werkergewohnheit«, som de lyske Svende vare op- dragne i, og som de fik de danske til at gaa med i. Men det var i det syttende og attende Aarhundrede. 2. Nordiske Gilder og Lav. Naar der her til Lands tidligere har været Lav, da var det Fortsættelser af de gamle Gilder3, hvoraf St. Knuds-Gilderne vare de mest kjendte. Og der var tit flere Haandværkslav samlede i samme Gilde. Paa et Kalkmaleri i Vigersted Kirke i Ringsted Herred, som henføres til Midten af det femtende Aarhundrede, er Knud Hertugs Helgenkroning frem- stillet. Bag ham er der malet Mænd med forskjel- lige Redskaber, en Tømrer, en Skrædder og en Smed; det er Brødre i St. Knuds Gilde. I St. Lucius's Gilde i Roskilde var der i de sidste Aartier af det femtende Aarhundrede blandt Brødrene en Bager, en Slagter (Kjødmanger), en Guld- smed, en Grydestøber og to Kandestøbere. Og for saa vidt en Forening af et enkelt Fags Haandværkere mere bestemt har Præget af et Lav, saa er dels det religiøse, dels det selskabelige meget stærkt frem- trædende ved Siden af Forpligtelsen til indbyrdes Hjælp, og denne omfattede langt mere end det, der senere prægede Lavene, at man skulde holde sammen mod uberettiget Indtrængen af fremmede eller ikke udlærte Udøvere af samme Haandværk.