Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1 66 HI. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie. det godkjendt, skulde den ny Mester inden Aar og Dag gjøre et Gilde, hvorved »Kosten« bestod af tre Fade Saltmad, tre ferske Retter, Brød, Smør, Ost, Hvedebrød og Kager, samt tre Tønder 01: den ny Broder skulde desuden give Lavet en Skaal og to Mark Vox til hver Søster. Svendene deltoge ikke i Mestrenes Drikkelag og behandledes i det hele nærmest som Tyende. Svenden kunde møde i Gildehuset med Lygte, Lys og Stav for at følge sin Husbond hjem, men maalte da ej »sidde til Bænks«. Paa samme Maade mødte ogsaa Pigen med Lygte, Lys og Slav for at hente sin Madmoder, naar hun var til Gilde i Lavet. Svendene vare bundne til Mesteren Ira Stævnedag til Stævnedag; de fæstedes fjerdingaarsvis og havde kun Ret til to Frimandage om Aaret, Mandagen efter Paaskemarkedet og Mandagen efter St. Olufs- dag (den 29. Juli). Kost og Logi har været det væsentlige af Lønnen; om Grænser for den daglige Arbejdstid var der ikke Tale4. Gaa vi til det Lav, som i danske Kjøbstæder nærmest svarede til Bygmesterlavene i Tyskland, da er det Tø mm er lav et. De allerfleste Bygninger bleve nemlig til henirnod 1800 opførte af Bindings- værk eller »Tavleværk5«. 1515 udstedte Kjøbenhavns Borgmester, Raad og Byfoged det første Aktstykke, der vedrørte det indbyrdes Forhold imellem Stadens Tømrere. Ifølge dette skulde enhver Mand, der kom til Byen og kunde Tømmerhaandværket, inden 6 Uger blive Borger i Byen og derefter Broder i St. Andreas- Gild et; men den, der vilde »vinde Tømmermands Embede, saa at han trøster sig til og kan være fuld Høvedsmand for en Bygning«, han skulde med