Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1 66 HI. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie.
det godkjendt, skulde den ny Mester inden Aar og
Dag gjøre et Gilde, hvorved »Kosten« bestod af
tre Fade Saltmad, tre ferske Retter, Brød, Smør,
Ost, Hvedebrød og Kager, samt tre Tønder 01: den
ny Broder skulde desuden give Lavet en Skaal og
to Mark Vox til hver Søster.
Svendene deltoge ikke i Mestrenes Drikkelag
og behandledes i det hele nærmest som Tyende.
Svenden kunde møde i Gildehuset med Lygte, Lys
og Stav for at følge sin Husbond hjem, men maalte
da ej »sidde til Bænks«. Paa samme Maade mødte
ogsaa Pigen med Lygte, Lys og Slav for at hente
sin Madmoder, naar hun var til Gilde i Lavet.
Svendene vare bundne til Mesteren Ira Stævnedag
til Stævnedag; de fæstedes fjerdingaarsvis og havde
kun Ret til to Frimandage om Aaret, Mandagen
efter Paaskemarkedet og Mandagen efter St. Olufs-
dag (den 29. Juli). Kost og Logi har været det
væsentlige af Lønnen; om Grænser for den daglige
Arbejdstid var der ikke Tale4.
Gaa vi til det Lav, som i danske Kjøbstæder
nærmest svarede til Bygmesterlavene i Tyskland,
da er det Tø mm er lav et. De allerfleste Bygninger
bleve nemlig til henirnod 1800 opførte af Bindings-
værk eller »Tavleværk5«.
1515 udstedte Kjøbenhavns Borgmester, Raad
og Byfoged det første Aktstykke, der vedrørte det
indbyrdes Forhold imellem Stadens Tømrere. Ifølge
dette skulde enhver Mand, der kom til Byen og
kunde Tømmerhaandværket, inden 6 Uger blive
Borger i Byen og derefter Broder i St. Andreas-
Gild et; men den, der vilde »vinde Tømmermands
Embede, saa at han trøster sig til og kan være
fuld Høvedsmand for en Bygning«, han skulde med