Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Nordiske Gilder og Lav. 165 havde den særlige Forpligtelse Dagen efter hvert Gilde at holde en Messe; ved denne skulde hvert Medlem af Lavet ofre til ham. Byfoged, Borgmester og to Raadmænd skulde bydes med til Lavets selskabelige Sammenkomster. Ved enhver Lavsdrik var det alle Brødrenes Pligt at komme til Stede, kun dem undtagen, der havde lovligt Forfald. Brødrene mødte med deres Hu- struer og kunde mulig ogsaa medtage deres Døtre. Skraapræsten, Oldermanden og de to Stolsbrødre (Bisiddere) drak frit »i alls Drikke« — »for deros Embedes Skyld«. En Gildesøster kunde kun komme til at faa frit 01. hvis hun blev saa fattig, at hun ikke kunde svare sin Afgift til Lavet; i saa Fald kunde hun med Oldermandens Tilladelse uden at betale to Gange aarlig deltage i Lavsdrikkene. Det samme var Tilfældet med en fattig Gildesbroder. Anklagedes en Lavsbroder for nogen Ret, vare Brødrene pligtige til at rense ham for Anklagen med deres Ed. Brødrene skulde komme hinanden til Hjælp, for Exempel med Kul. Vilde en foretage en Pilgrimsrejse, skulde hver af Brødrene yde ham en Hvid. Var hans Gaard eller Gods brændt, skulde de hver give ham en Skilling. I Sygdomstilfælde skulde Brødrene vaage hos hinanden og ved Dødsfald yde Ligfølge. Vilde en Borger i Byen ikke betale en Smed, hvad han skyldte ham, kunde det forbydes Brødrene at yde Skyldneren noget Arbejde, før Gjælden var betalt. Det var i de Roskilde Smeddes Skraa foreskre- vet. hvad Mesterstykke der skulde gjøres af en 8olsmed (Grovsmed), Klejnsmed og Kjedelsmed, og hvordan Oldermanden skulde vælge fire Skuemestere *'1 at overvære Udførelsen af Arbejdet. Var