Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

168 III. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie. 2 til at hænge over Kvindernes Bord og 2 Jærn- lysekroner. Gjæstebud have spillet en stor Rolle i Tøm- merlavet, og Kvinderne have flittig taget Del deri. De havde ikke blot deres eget Bord, men ogsaa deres egen Oldermand, og de have ventelig været Hovedpersoner ved det saakaldte »Kransøl«, der blev holdt sidst i Juni eller først i Juli, da enhver skulde møde med en Krans. Man kastede Kranse til hinanden, men maatte ikke rive dem itu. Spille- mænd vare til Stede, og der blev danset. Der er Bestemmelser i de forskjellige Lavs- skraaer, som vise, at man har søgt at hindre Svir ved Lavsmøderne. Det har været nødvendigt, men næppe baaret synderlig Frugt. I Juli 1686 lovede Mester Villads Hansen paa Anfordring at ville give Lavssøstrene et Traktement, som skulde bestaa udi tre Retter Mad: en god Steg, en fersk Fisk og en Tærte; — Børge Petersen lovede til samme Traktement at give en god Koldskaa], og 14 andre Mestére lovede for deres Hustruers Re- spekt at give hver 1 Daler. Der var stor Stads, hver Gang Byens Rettersteder skulde sættes i Stand. Da mødte Tømmerlavet i Optog med Piber og Trommer og en særlig Fane, der kaldtes Justits-Fanen. Byfogden førte an, saa kom Kæmneren og Under- fogden og derpaa Oldermand, Bisiddere, Mestere og Svende, hver med sin Øxe, Sav og Navr. I Januar 1649 Jordrak« Mestrene for 1 Daler ög 2 Mark Brændevin, da det ny Rettersted paa Nytorv blev opsat, og i Marts samme Aar betaltes der Vogn- leje for at age 01 fra Slottet til Lavshuset, da det ny Rettersted paa Bremerholm blev opsat. 1733