Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

184 Hl. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie. »i Henseende til Renlighed blandt saa mange Menne- sker« bleve trufne, og rent Vand blev hensat til dem, der maatte blive tørstige; en Officer og to Underofficerer tilbragte Natten hos dem. KL 10 om Aftenen bad de om Mad; men den kunde ikke skaffes. Næste Morgen, 6. Avgust, Kl. 6 var der Marketendere paa Pladsen foran Kirken, og de bleve nu førte ud, 6 Mand ad Gangen, for paa egen Bekostning at forsyne sig med Brød, Brændevin, Smør, Ost og Kjød. Til Middagsmaden havde Svendene ingen Penge; den maatte skaffes dem. Til Kommandantens Forundring opførte de sig meget godt: »Jeg anstillede mig vred paa dem og brugte nogle Gange det Ord: Fanden. Da raabte adskil- lige: 0! Hr. Kommandant, skjænd De saa meget, De vil, det kan vi gjærne høre paa. Vi gjøre alt, hvad De befaler, og vil De bringe os til Overilelser, saa maa vi sige Dem i Forvejen, at dette ikke vi] ske, og det saa meget mindre, som vi alle ere ædru og ingen beskjænkede.« — 20 Svende ad Gangen bleve om Formiddagen førte fra Magasinet til Kom- mandantens Bolig for at høre deres Dom. En, der lige var kommen fra Udlandet, blev frifunden. 122 bleve idømte 4 Maaneders Arbejde i Jærn paa Fæst- ningen. Tyskeren Hermann Winther, den ene af dem, der fra først af forgjæves havde bedt om Afskedsseddel, og som har været regnet for en af de værste Urostiftere, dømtes til 6 iMaaneders Kæst- ningsstraf. Fra de dømtes Side skal der være fal- den Ytringer som den, at naar de endelig skulde i Slaveriet, vilde de hellere gaa for Kongen end være Slaver for Mestrene. Kancelliet indstillede den 8. Avgust, at Straffen strax skulde træde i Kraft over for de Svende, der