Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Den store Tømrerstrike 1794. 183 samt betyde dem, at dersom de nu ikke faldt til Føje, maatte de tilskrive sig selv Følgerne. Men heller ikke dette førte til noget. Da Politimesteren i Tømmerkroen havde forkyndt: 1) at de, der vare dømte, ikke kunde løslades, eftersom de vare dømte efter Loven, 2) at der maatte indhentes nærmere Oplysninger, inden der kunde tages Beslutning om en Lønningsforhøjelse, og 3) at Svendene, indtil de Hk Besked om denne Beslutning, skulde forholde sig rolige og strax tage deres Arbejde op, — saa svarede de ham, at de ikke troede hidtil at have handlet imod Loven; stred det imidlertid imod denne, at de vare samlede i deres Herberge, saa skulde de gaa hver til sin Bolig; men tage Arbejdet op gjorde de ikke uden Lønningsforhøjelse. — Op paa Dagen fik Flindt Ordre til hos Byens Kommandant at forlange en Militærstyrke paa 200 Mand og med den begive sig ud til Tømmersvendenes Herberge, hvor han for sidste Gang skulde spørge dem, om de vilde forføje sig til deres Arbejde. Vægrede de sig, skulde der strax i Kongens Navn forkyndes dem, at de vare arresterede, og Vagten skulde føre dem ud til Kastellet; Politiretten skulde sættes i Kom- mandantens Hus; hvem der paa Spørgsmaalet, om han vilde tage Arbejdet op, svarede Ja, skulde strax løslades; over de andre skulde der snarest muligt afsiges Dom. 202 Svende førtes nu til Kastellet. 78 af dem faldt til Føje; deriblandt vare 47, der havde hjemme i Kongeriget Danmark, 1 var fra Slesvig. 3 fra Holsten og 23 vare »tyske« Svende. 124 indsattes til Bevogtning i et tomt Magasin; deriblandt vare kun 20, som havde hjemme i Kongeriget Dan- mark, men 3 Holstenere og 98 andre Tyskere. Ma- gasinet blev oplyst med Lygter; fornødne Anstalter