Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3. Den store Tømrerstrike 1794.
183
samt betyde dem, at dersom de nu ikke faldt til
Føje, maatte de tilskrive sig selv Følgerne. Men
heller ikke dette førte til noget. Da Politimesteren
i Tømmerkroen havde forkyndt: 1) at de, der vare
dømte, ikke kunde løslades, eftersom de vare dømte
efter Loven, 2) at der maatte indhentes nærmere
Oplysninger, inden der kunde tages Beslutning om
en Lønningsforhøjelse, og 3) at Svendene, indtil de
Hk Besked om denne Beslutning, skulde forholde
sig rolige og strax tage deres Arbejde op, — saa
svarede de ham, at de ikke troede hidtil at have
handlet imod Loven; stred det imidlertid imod denne,
at de vare samlede i deres Herberge, saa skulde de
gaa hver til sin Bolig; men tage Arbejdet op gjorde
de ikke uden Lønningsforhøjelse. — Op paa
Dagen fik Flindt Ordre til hos Byens Kommandant
at forlange en Militærstyrke paa 200 Mand og med
den begive sig ud til Tømmersvendenes Herberge,
hvor han for sidste Gang skulde spørge dem, om
de vilde forføje sig til deres Arbejde. Vægrede de
sig, skulde der strax i Kongens Navn forkyndes dem,
at de vare arresterede, og Vagten skulde føre dem
ud til Kastellet; Politiretten skulde sættes i Kom-
mandantens Hus; hvem der paa Spørgsmaalet, om
han vilde tage Arbejdet op, svarede Ja, skulde strax
løslades; over de andre skulde der snarest muligt
afsiges Dom. 202 Svende førtes nu til Kastellet.
78 af dem faldt til Føje; deriblandt vare 47, der
havde hjemme i Kongeriget Danmark, 1 var fra
Slesvig. 3 fra Holsten og 23 vare »tyske« Svende. 124
indsattes til Bevogtning i et tomt Magasin; deriblandt
vare kun 20, som havde hjemme i Kongeriget Dan-
mark, men 3 Holstenere og 98 andre Tyskere. Ma-
gasinet blev oplyst med Lygter; fornødne Anstalter