Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

182 III. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie. det i et Flyveskrift fra de Dage, ved hans Frem- træden og rakte ham — »en Spand koldt Vand, det eneste, de eje, tillige med Tobak«. Den 2. Avgust fik Svendene paa deres Herberg Besøg af en langt anseligere Mand, Generalproku- røren, Konferensraad C. Colbjørnsen. Han hørte paa deres Klager og synes at have modtaget af dem et skriftligt Andragende til Kongen. Den 4. Avgust fik de Ordre til at møde paa Raadstuen Kl. 3 for at høre paa Kancelliets Svar. Klokken blev 5, uden at de kom. Da blev der sendt Bud til dem. De sagde, at del let kunde volde Opløb, om de samlede gik til Raadhuset; vilde Politimesteren ikke komme til dem og meddele, hvad der var bleven besluttet, kunde han sende en Betjent i dette Ærende. Nu blev det betydet Svendene, at de skulde sende to sindige Svende op paa Raadhuset for al høre Resolutionen, og de øvrige skulde, hvis de ikke vilde tage deres Arbejde op, næste Morgen Kl. 8 møde for Politiretten. Heller ikke dette vilde Svendene indlade sig paa; det var det rigtigste, at Konferensraad Colbjørnsen, der havde modtaget deres Klage, ogsaa kom og meddelte dem Svaret; lød det ikke paa Lønningsforhøjelse, agtede de ikke at tage Arbejdet op. Spørgsmaalet om Be- talingen for Arbejdet har vel under den hele Strike haft lige saa meget at betyde som del om Retten til at opsige sin Plads uden for regelmæssig Skiftetid. Den 5. Avgust indberettede Etatsraad Flindt til Kancelliet, hvad der var sket. Han fik da Be- faling til endnu en Gang at indkalde Svendene til at møde for Retten. Hjalp det ikke, skulde han begive sig til Herberget og meddele dem Resolutionen