Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

190 HI. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie. Frimester, og havde han i 2 Aar arbejdet som saadan, fik han Lov til at antage en Dreng, som dog kun ved en Lavsmesters Hjælp kunde blive Svend. Til Exempel paa, hvad Rettigheder Fri- mestrene fik med Hensyn til Arbejdet, skal anføres, at Tømmerfrimesteren maatte forfærdige Gulve med Indskudsdækker og Forskallinger, sammenpløjede Porte og Døre med Karme, Kjælderlemme og Lu- ger , Bræddeskillerum, Spiltove, Planke-, Ræk- og Stakitværker, Brandstiger og Hager samt andre Sti- ger og Rendestensbrædter. Der blev derimod ikke — som det efter Forhandlingen i Svendenes Paa- hør kunde ventes — i Forordningen optaget nogen Bestemmelse om, at Frirnesteren uden videre eiter nogle Aars Forløb kunde blive Lavsmester. For at hædre Haandværkerne bestemte Kongen, at Halv- delen af Staden Kjøbenhavns 32 Mænd frem- tidig skulde bestaa af Kunstnere, Fabri- kører eller Haandværkere. Kongen, hed det endelig i Forordningen, vilde ikke»taale, at La- vene herefter i nogen Henseende st aa un- der Tvang af udlæ n diske Lavs fordom me, Vedtægter eller Skikke«. Var denne Forordning et af de mange Vid- nesbyrd om den frisindede Tankegang, som raadede i det attende Aarhunclredes sidste Aartier, saa er det ikke underligt, at den havde svært ved at kunne holde sig, da der indtraadte et Omslag, og det saa meget mindre, som de tyske Haandværkere frem- deles kom hertil i stort Tal. Her skal ikke dvæles ved Enkelthederne i den følgende Tids Forordninger. Men det skal oplyses, at Aaret 1848 væsentlig gjordeEnde paa den tyske Indflydelse. Da fremkom der fra 271 kjøbenhavnske Tømmorsvende