Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Den store Tømrerstrike 1794. 191 et lille Skrift, hvori det hed, at de fandt det »over- ensstemmende med Billighed, at den indfødte ar- bejdsløse Svend, der er flittig og ordentlig, erholder Arbejde førend Udlændingen, for hvem hele Verden staar aaben, hvilket ikke er Tilfældet med den hjemmehørende«. De mente, at den fremmede Svend skulde rejse herfra efter en vis Tids Forløb, naar han ikke kunde faa Arbejde, og at han ikke skulde have Lov til at stifte Familie, før han havde arbejdet en nærmere bestemt Tid her i Landet. De vilde sluttelig ogsaa have »de aldeles upassende Benævnelser, som ere komne til os fra Tyskland«, erstattede med tilsvarende danske. — De tyske Svende maatte fortrække; men de danske Tømmer- svende gav 300 Rd. af deres Kasse til Krigens Førelse. Den stigende Oplysning har ogsaa gjort sit ti], at det gamle Lavsvæsen havde mistet i alt Fald en stor Del af de stive trykkende Former, inden Næringsfriheden blev gjennemført ved Lov af 29. December 1857. Denne Lov har givet Anled- ning til megen Strid, og det er rimeligt nok, at den derved temmelig pludselig gjennemførte Forandring i Forholdene har medført forskjellige Ulemper. Men der er næppe mange, som ville ønske Lavs- væsenet tilbage i den Skikkelse, som i det fore- gaaende er bleven oplyst ved Træk af Tømrernes Historie i det attende Aarhundrede. Sluttelig skal der — for at Læserne kunne faa en Forestilling om de Lavsskikke, der vare komne her ind fra Tyskland —, efter G. Nyrops Bog om Tøm- merlavet meddeles, hvordan en Lærling, der havde gjort Svendestykke, endnu for 50 Aar siden blev indlemmet i det ny Kammeratskab. Naar han en Ons-