Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
IV. Tømmermænd.
Holsten op til Slesvig. Bondeherredsfogdernes og
Møllernes Huse, der i det sydligste Slesvig tilhørte
den hertugelige Regering og vedligeholdtes af denne,
vare forsynede med murede Skorstene, som optog
Røgen dels fra Arnen, dels fra Ovnen i Baghuset;
men endnu 1709 havde Bønderne ingen Skorstene.
I de Huse, Regeringen ejede, kunde man ogsaa
finde murede Tavl i Steden for klinede Fyldinger i
Bindingsværket.
Det her beskrevne saxiske Hus har vel op-
rindelig været bestemt til at rumme alle Bondens
Ejendele. Senere kom der oftest mindre Bygninger
til, som have ligget spredte paa Toften uden nogen
kjendelig Plan. Men den hele Bygningsmaade er
ikke trængt langt imod Nord, som det kan ses af et
Kort, der er udarbejdet af P. Lauridsen, og som
med hans Tilladelse er optaget her. Grænselinjen
gaar fra Ekernførde til Slesvig og endnu et Stykke
mod Nordvest, men bøjer saa ned imod Ejderens
Munding.
Den gamle danske Gaard er vidt forskjel-
lig fra den nu beskrevne saxiske. Det saxiske
Hus dannede i Reglen en ret Vinkel med Gade-
linjen, idet Gavlfa^aden vendte ud imod denne. Det
danske Hus var intet Gavlhus, og dets Beliggenhed
var bestemt efter Verdenshjørnerne, ikke efter
Gadelinjen; det laa solret, med Gavlenderne i
Øst og Vest, og det, hvad enten det kom til at
vende en Bredside eller en Gavl eller et Hjørne til
Gaden. Denne Byggemaade, der kan forfølges lige
op til Skagen, skyldes Hensynet til Vejrliget, navn-
lig til de fremherskende Vestenvinde og til Regn-
skyllene, der tit fulgte med dem. Det gjaldt om,
at en saa lille Del som muligt af de lerklinede