Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
1. Lerklinede Huse og Bindingsværksbygninger. 205 Vægge blev udsat for disse Regnskyl; den vestre Husgavl, som maatte tage Stødet af, beskyttedes da ofte yderligere med Udskudsfag, saa at Taget kunde nærme sig stærkt til Jorden.4 Medens det saxiske Hus maatte have en stor Bjælkevidde, i Reglen imellem 30 og 40 Fod, behøvedes denne ikke i det danske Hus. Hint ud- mærkede sig ved sin Bredde, dette ved sin Længde. Bjælkevidden er i det danske Hus størst nær ved Grænsen imellem de to Byggemaader, Fig. 39. Grundtegning af et ældre dansk Bondehus i Sønderjylland, efter P. Lauridsen. a Vinterdørns, b Pisel, c Køkken, d Sommerdørns, e Bod, f Skorsten, g Alkove, h Framgulv. 28—36 Fod. men falder længere nordpaa indtil 26, 24 og 20 Fod. Det ældre danske Hus, som altsaa laa solret, var langt og var smalt, deltes ved Tværvægge i tre Afsnit, Beboelsesrummet, Loen og'Stalden, hvortil der saa stundum kom et fjerde, Høfanget. Muligt er det opstaaet ved, at tre eller fire Rum med den i Navnene angivne Bestemmelse ere bievne samlede under samme Tag. »Bondens Huse beslaa kun i Stalden til hans Kvæg og Lade til