Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1. Lerklinede Huse og Bindingsværksbygninger. 205
Vægge blev udsat for disse Regnskyl; den vestre
Husgavl, som maatte tage Stødet af, beskyttedes da
ofte yderligere med Udskudsfag, saa at Taget
kunde nærme sig stærkt til Jorden.4
Medens det saxiske Hus maatte have en stor
Bjælkevidde, i Reglen imellem 30 og 40 Fod,
behøvedes denne ikke i det danske Hus. Hint ud-
mærkede sig ved sin Bredde, dette ved sin
Længde. Bjælkevidden er i det danske Hus størst
nær ved Grænsen imellem de to Byggemaader,
Fig. 39. Grundtegning af et ældre dansk Bondehus
i Sønderjylland, efter P. Lauridsen.
a Vinterdørns, b Pisel, c Køkken, d Sommerdørns, e Bod,
f Skorsten, g Alkove, h Framgulv.
28—36 Fod. men falder længere nordpaa indtil 26,
24 og 20 Fod.
Det ældre danske Hus, som altsaa laa solret,
var langt og var smalt, deltes ved Tværvægge i tre
Afsnit, Beboelsesrummet, Loen og'Stalden,
hvortil der saa stundum kom et fjerde, Høfanget.
Muligt er det opstaaet ved, at tre eller fire Rum
med den i Navnene angivne Bestemmelse ere
bievne samlede under samme Tag. »Bondens Huse
beslaa kun i Stalden til hans Kvæg og Lade til