Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

206 IV. Tømmermænd. hans Korn, som paa de fleste Steder er ét Hus til- sammen med Stuen og Køkkenet«, hedder det i en Indberetning fra Møen 1684. Loen er i Slesvig paavist som Skillerum imel- lem Beboelseslejligheden og Stalden i alle Grund- planer til Gaarde, imod Øst fra Slien til Haderslev Amt og paa Vestkysten lige til Kongeaaen. Rugen var den eneste Sædart, der blev tærsket, og den kunde bekvemt bringes fra Loen op paa Loftet over Be- boelsen, naar denne laa lige op til Tærskerummet. Loen, der laa midterst i det lange, smalle Hus, kunde udgjøre 7 Fag, naar Beboelseslejligheden, som ogsaa her kaldtes Piselen, kun var 5 Fag og Stalden 3 Fag. Men Loen var jo ikke blot Tærskeplads, den var ogsaa Foderlo for Stalden og »Framgulv« eller Forstue til Piselen. Den foranstaaende Grundplan til et sles- vigsk Bondehus kan oplyse, hvordan Beboelses- rummet efterhaanden blev bedre udnyttet. De punkterede Linjer antyde de Skillevægge, der efterhaanden kom til. Beboelsesrummet er først bleven delt ved en Tværvæg i »Dørns« og »Pisel«. Begge disse Navne skulle betyde ét og det samme: en Stue, der kan opvarmes ved en Ovn; men medens »Pisel«, som anført, skal være kom- men fra Sydvest, udledes »Dørns« af et slavisk Ord og maa da være kommen fra Sydost. Dørns blev Navnet paa den Del af Beboelsen, der laa nærmest ved Loen, og Piselen paa den fjærnere. I Dørns, der blev Dagligstuen, anbragtes Alkoverne. Af Loen kunde ved en ny Tværvæg udskilles et Framgulv. Saa længe Beboelsen kun var delt i to Bum, var Arnen i Piselen, medens Dørns opvarmedes