Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Lerklinede Huse og Bindingsværksbygninger. 207 med en Ovn. Men Kravene paa Bekvemmelighed stege. Dørnset kløvedes ved en Længdevæg i et større og et mindre Rum: det større (a), der laa mod Solsiden, kaldtes »Sønderdørns«; Rummet mod Nord (c) blev Køkken, og Skorstenen (f) flyttedes dertil, medens Alkoverne (g) flyttedes ind i Piselen. Saa vidt skal Udviklingen være kom- men ved Slutningen af det syttende Aarhundrede. Inddelingen af Beboelsen gik videre, idet Skille- væggen mellem Sønderdørns og Køkken fortsattes til Gavlvæggen, saa ät ogsaa Piselen deltes. Det mod Nord fraskilte Rum deltes igjen i »Nørredørns« (d) og Kjælder eller Bod (e). Sønderdørns kunde bruges til Dagligstue om Vinteren, Nørredørns om Sommeren. Var Huset meget smalt (20 ti] 24 Fod), vilde Piselen blive for lille, dersom Skillevæggen førtes igjennem til Gavlen. I dette Tilfælde kunde man udvide Beboelsen ved at forlænge Huset. Der er den Dag idag Gaarde, f. Ex. i Ribe- egnen, hvor man kan finde Spor af hele denne Udvikling, og Navnet »Dørns< kan man møde og- saa i Nørrejylland som Betegnelse for Dagligstuen, og det saaledes, at der er to af denne Slags, den lille og den store. Ofte fandtes der lige over for Stuehuset en Ladebygning, der ogsaa var bygget solret og for- synet med Gavludskud. I bedste Tilfælde var den bygget af Bindingsværk med klinede Tavl; men tit var den kun et Skur paa Støtter eller med Flet- værksvægge. I Ty og paa Mors saa vel som i Ring- kjøbing Amt vil man endnu kunne finde tolængede Gaarde, hvor baade »Sals« (Stuehuset) og Laden ligge i Øst og Vest lige over for hinanden. Men