Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Lerklinede Huse og Bindingsværksbygninger. 209 kunde levere det nødvendige Tømmer, opstod der ligefrem Byggenød. Den brændte Mursten var kjendt siden Slutningen af det 12. Aarhundrede; men den tidligste Brug deraf i Bøndergaarde, som kjendes, gaar ikke længere tilbage end til de første Aartier af det 17. Aarhundrede, da der kan paavises Exempler derpaa i Marskegnen mel- lem Husum og Ribe. Det var dog kun i enkelte Gaarde, Teglstenen brugtes, og i Reglen kun i den vestre Gavl og i Sydvæggen, hvor Regnskyllene gjorde mest Fortræd. Præsten Jørgen Boysen (f. 1631, d. 1704) i Beftoft synes at have brudt Vejen for Bonde-Teglovne omkring 1670. Frederik 4. paalagde 1704 Amtmanden i Haderslev at holde den Gaardmand, der havde Tørv og Ler, til hvert For- aar efter Saatiden at brænde nogle Tusende Sten til eget Brug og blive ved dermed, indtil han har forsynet sin Gaard med Brandmur i Steden for Træ- og Bindingsværk. Johan Arendt Dyssel, der var Præst i Nustrup 1758—64, kunde meddele, at der i det Slesvigske var mange Hundrede Teglovne, men ingen større: »De drives med megen liden Bekostning og give ved hver Brænding 5 å 6000 Sten«’. Fra Slutningen af det attende Aarhundrede gaar Bevægelsen langsomt imod Nord.5 Nu er der sikkert langt flere grundmurede Bygninger paa den jyske Halvø, end der er Huse af Bindingsværk, og det er kun paa Øerne og uden for Kjøbstæderne, at Bindingsværkshuse findes i større Mængde. Træhuse, hvor der slet ikke er brugt Sten uden til Grunden og til Arne og Skorsten, ere som be- kjendt det almindelige i de nordiske Nabolande; i Danmark findes de nu kun ganske enkeltvis og