Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

210 IV. Tømmermænd. byggede i de senere Aar som Følge af de lette Forbindelsesveje, vor Tid har faaet, og af de lave Priser paa indført Tømmer. Mulig vil dette blive anderledes, naar de store Naaletræplantager fra dette Aarhundredes sidste Menneskealder ere voxede til. Murstenens Rang som det vigtigste og det almindeligst brugte Bygningsæmne i Landbyerne har ikke to Menneskealdres Hævd. Det er ikke utænkeligt, at den uden for Kjøbstæderne kan faa en Medbejler til Prisen i det danske Tømmer. 2. Tomrerhaandværket. Hvor Huse af Træ eller dog af Bindingsværk ere de talrigste, ville Tømrerne have mere at gjøre end Murerne. Det er dog først sent i Middel- alderen, at Tømmerarbejdet kommer frem som et særligt Haa nd værk.6 I Roskilde Bispesædes Jordebog fra 1380 nævnes P. Tymbræ i Taastrup, Knud Tymbræ i Asminderup og to Personer af Navnet Jakob Tymbræ, den ene i Tølløse og den anden i Kjøbenhavn. Disse Navne betegne dem som Tømrere. Af andre Haandværkere i Kjøbenhavn er der nævnt: 1 Guldsmed, 1 Brygger, 1 Bødker, 1 Dynemager, 1 Skinder, 1 Maler, 1 Pladesuder (formodentlig: Skoflikker), 1 Rebvinder, 1 Sadelmager, 2 Møllere, 2 Sporesmedde, 4 Smedde, 7 Skræddere, 9 Bagere og 13 Skomagere; tillige nævnes Slagternes Boder; men der nævnes ikke Murere. I det femtende Aarhundrede nævnes Tømmermænd i Ribe, Aarhus, Flensborg og Roskilde. Som bosatte i Kjøbenhavn nævnes 1490