Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Tørarerhaandværket. 211 Anders Tømmermand og 1496-Oluf Tømmer- mand og Niels Olufs en Tømmermand. I en Fortegnelse fra omtrent 1510 over Kjøbenhavns vaabenføre Mandskab træffer man ikke mindre end 20 Tømmermænd, men kun 7 Murere; én af de første, Bo Tømmermand, mødte selvfjerde, me- dens ingen af Murerne synes at bave haft nogen Medhjælper. Senere blev der mere Brug for Mu- rerne. 1520 udstedtes der Forbud imod Brugen af lerklinede Vægge i Kjøbenhavn; der skulde mures med Sten mellem Stolperne; men det gik kun langsomt med at gjennemføre denne Forandring saa vel som med at fortrænge Straatagene; 1576 blev der kjøbt Brædder til Tækning af Porthuset i Degne- gaarden ved Fruekirke i Kjøbenhavn, fordi Tegl- sten i Øjeblikket »ikke vare at bekomme«. Tømmermandens Virksomhed var adskilligt mere omfattende i det sextende Aarhundrede end nu. Ligesom Smedden fra først af maatte udvinde Jærnet af den raa Malm for siden at bearbejde det. saaledes maatte Tømreren selv hugge det Træ i Skoven, som han skulde bruge til en bestemt Bygning, og denne Skik holdt sig længe efter, at Jærnudsmeltningen var bleven udskilt Ira Smedningen. 1553 sendte Kong Kristian 3. en Tømmermand til Norge og en anden til Sorø Skove for at hugge Tømmer til en Ombygning af Kristiansborg Slot. Tømmermanden var paa den Tid tillige Skibsbygger, Møllebygger og Hjulmand, og det varede længe, inden Snedkerhaandværket blev bestemt udskilt fra Tømrerhaandværket. 1543 huggede en Tømmer- mand Skorstenen til en af Professorresidenserne i Kjøbenhavn; 1582 flyttede en Tømmermand et To- loftshus fra Helsingør til Bidstrupgaard. Kjøben-