Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

IV. Tømmermænd. , 212 havns Tømmermænd skulde endelig gjøre Tjeneste som Brandkorps. Senere kom dog andre ind i dette Korps. 1705 hedder det, at Brandvæsenets Officerer og Svende fornemmelig skulde være »Tøm- mer-, Mur-, Blytækker- Mestre og Svende, dernæst Arbejdskarle, Smedde og andre, som nære sig af groft Haandværk«. Tømrernes Historie i Kjøbenhavn kan, som det i et foregaaende Stykke er paavist, yde bety- delige Bidrag til at oplyse de Vanskeligheder, som opstod ved de tyske Lavsskikkes Indtrængen i Landet. Bevægelsen i 1848 gjorde sit til at bryde den tyske Indflydelse, og ved den stedse mere ud- viklede tekniske Undervisning have de danske Tømrere efterhaanden naaet saa stor Dygtighed, at det ikke som for 200 eller 300 Aar siden er nød- vendigt at indkalde fremmede Haandværkere, naar en offentlig Bygning skal opføres. C. G. Hüttmann, der i November 1892 efter i 50 Aar at have været Tømmermester i Kjøben- havn blev Æresmedlem af Tømmerlavet, holdt i sin Tid en meget besøgt Skole for Tømmertegning og Modelbygning; senere have I. B. Wenzel og I. W. Unmack holdt lignende Skoler. Fremfor alt har det tekniske Selskabs Skoler haft stor Betydning lige saa vel for Tømrerne som for andre Haandværkere. I Tidsrummet fra 1876-77 til 1892-93 var af 29,618 Elever 2,572 Tømrere; i de 10 første Aar var der i Gjennernsnit 155 Tømrere paa Skolen hver Vinter.7 Blandt de mest ansete Lærere paa den nævnle Skole nævnes med Føje Tømmermester Giovannino v. Huth, en Sønne- sønssøn af N. W. v. Huth, der 1766 blev General i dansk Tjeneste og efter Regeringsskiftet 1784 dansk