Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Stenaldersfolket og Østersfiskeriet. 11 Stene, og adskillige af Oldsagerne vare tilfældig bievne mærkede af Ilden.« Undersøgelsen af Skaldyngerne, som Professor Sleenstrup tog fat paa for 50 Aar siden, har ført til et stort Udbytte for (Udgranskningen, og dens Dyrkere skjelne nu i Reglen*) imellem den ældre Stenalder, som først og fremmest er bleven belyst ved de gamle Affaldsdynger eller Køkkenmøddin- ger, og den senere Stenalder: Stendyssernes, Jætte- stuernes og Stenkisternes Tidsrum. Men hvad der her. hvor det er Hovedsagen at skildre Saltvandsfiskeriet som Næringsvej for vort Lands Beboere, særlig maa fremhæves, er den over- ordentlig store Betydning, som Østersen i en fjærn Oldtid har haft for Kystbefolkningen i den større Del af det nuværende Danmark. Man tør vel regne, at den har været disse Kystboeres Hoved- næ rin g smid del. Men dernæst er det værd at lægge Mærke til, at de Fiskeben, man har fundet i Skaldyngerne, især tilhøre de Fiskearter, som i vor Tid have den største Betydning for vor Kystbefolkning. Allerede ved de Undersøgelser, det af Videnskaber- nes Selskab nedsatte Udvalg anstillede, kom det frem, at en enkelt Art af Flyndre havde været ot vigtigt Næringsmiddel i hin tjærne Tid. Senere har man lundet Ben af Torsk, Sild og A al i saa stor Mængde, at ogsaa disse Fiske kunne an- *) Der er dog flere end Professor J. Steenstrup, som liave haft Betænkeligheder ved Delingen af Stenalderen i skarpt adskilte Tidsrum; den Forskjellighed, der finder Sted imellem Indholdet af Skaldyngerne og af Sten- gravene, betragtes af dem som Udtryk for to forskjellige, men dog samtidige Sider af Stenalderfolkets Liv.