Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter.
1.
Jærnets og Smeddenes
i gamle Dage.
Jærnet findes alle Vegne. Det omdannes af
Luftens Ilt til Rust, og opløst i Vand føres det
omkring i Jordlagene. Fra det faste Bjærglag ere
Jærndele bievne udskilte og nedsænkede i Ler,
Sand, Grus og Muldjord; derfra indsuges Jærnet af
Planterødderne og gaar med Planteføden over i
Dyrs og Menneskers Legemer. Blodfattige Mennesker
søge at gjenvinde deres Helbred ved at drikke af
jærnholdige Kilder, og disse kunne findes i Egne,
hvor der ellers ikke er Jærnmalm. Vandløbene,
som komme fra jærnholdige Kilder, danne en Slags
Dynd, der efterhaanden hærdes til Myremalm.
Hvor der da ikke er jærnholdige Bjærgarter, savner
man alligevel ikke helt Jærnet. Men i hvilken
Form det end findes, maa der gjøres et Arbejde
ved det, inden det kan komme i Brug som Redskab
eller Vaaben.
I Ægypten har Jærnet været almindelig brugt
mere end 2000 Aar før den kristelige Tidsregning.
— I Mosebøgerne nævnes Jærn som Mordvaaben;
der fortælles om en Jærnseng, og Trældommen i