Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. 1. Jærnets og Smeddenes i gamle Dage. Jærnet findes alle Vegne. Det omdannes af Luftens Ilt til Rust, og opløst i Vand føres det omkring i Jordlagene. Fra det faste Bjærglag ere Jærndele bievne udskilte og nedsænkede i Ler, Sand, Grus og Muldjord; derfra indsuges Jærnet af Planterødderne og gaar med Planteføden over i Dyrs og Menneskers Legemer. Blodfattige Mennesker søge at gjenvinde deres Helbred ved at drikke af jærnholdige Kilder, og disse kunne findes i Egne, hvor der ellers ikke er Jærnmalm. Vandløbene, som komme fra jærnholdige Kilder, danne en Slags Dynd, der efterhaanden hærdes til Myremalm. Hvor der da ikke er jærnholdige Bjærgarter, savner man alligevel ikke helt Jærnet. Men i hvilken Form det end findes, maa der gjøres et Arbejde ved det, inden det kan komme i Brug som Redskab eller Vaaben. I Ægypten har Jærnet været almindelig brugt mere end 2000 Aar før den kristelige Tidsregning. — I Mosebøgerne nævnes Jærn som Mordvaaben; der fortælles om en Jærnseng, og Trældommen i