Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Jærnels og Smeddenes Navnkundighed i gamle Dage. 225 Ægypten lignes med Opholdet i en Jærnovn.1 Fra Nebukadnesars Syn og Daniels Udlægning deraf kjende vi Jærnet, der »knuser, hamrer og sønder- slaar alt«, sora Billedet paa det fjerde Verdensrige. I Homers Skildring af Akillevs’s Skjold nævnes Staal, og i Fortællingen om Væddekampen til Ære for den døde Patroklos læse vi, at Akilløvs udlover en Jærnklump som Sojersløn for den, der kan kaste den længst: Træder nu frem enhver, som har Lyst denne Kamp at forsøge! Strække sig end baade vidt og bredt hans yppige Marker, faar han dog her, hvad i fem kredsløbende Aar han forbruger, ej skal han have behov efter Jærn sine Hyrder og Plov- mænd hid til Byen at skikkej thi selv han kan dem forsyne. Derpaa udlover han som Kampløn ved Fugleskyd- ningen > Gaver af graaladent Jærn«: 1 i tveæggede Biler og ti énbladede Øxer. Den Tid, der er skildret i de homeriske Sange, er den græske Broncealder. Lanse, Spyd og Sværd saa vel som Skjold og Hjælm vare af Kobber eller Bronce. Det blanke røde Kobber skinner, naar Kæmperne rykke frem i stærkt Sollys, som en Ildslue: Ret som naar hærgende Ild opbrænder en Strækning af Skovland oppe paa Hjærgenes Aas, og Lysningen ses i detfjærne, saaledos steg den straalende Glans fra del glimtende. Kobber °P gjennem Luften mod Himlen, da Kæmperne rykked i Marken.