Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Jærnets og Smeddenes Navnkundighed i gamle Dage. 227 paa sin Rejse omkring Jorden i anden Halvdel af det attende Aarhundrede: en Høvding paa Olaheiti ejede to Jærnsøm, som han lejede ud til sine Naboer, naar de skulde bore Huller. Slutningen af den forhistoriske Tid i Norden kaldes Jærnalderen efter det Metal, som da kom til at spille Hovedrollen. Paa de Vogne, der bleve fundne i Dej bjærg Præstegaardsmose 1881 og udgravede af Henry Petersen i dette og det følgende Aar, ere Hjul- fælgerne dannede af lange Stykker Asketræ, der ere bøjede sammen under Ophedning og derefter omgivne med en solid Jærnskinne (Fig. 44). Da det i øvrigt mest er Bronce, som er brugt til Beslag af Vognenes forskjellige Dele, har man sluttet, at de stamme fra en Tid, da der endnu kun blev brugt lidt Jærn i Danmark. Disse Vogne vidne da om, at der fra Jærnalderens Begyndelse har været dygtige Haandværkere her i Landet. I Vimose ved Allesø, l1/* Mil nordvest for Odense, er der især siden 1859 ved Udgravninger bragt mange Redskaber fra Jærnalderen for Lyset: Ambolte, Smeddetænger, Hamre og File; Vimose-Fundet reg- nes til Folkevandringstiden. Fra Vikingetiden har man fundet lignende Redskaber, men af sværere Former, som mere ligne Nutidens Værktøj.3 En nævenyttig Mand kaldtes Smed, enten han saa arbejdede i Træ eller Metal. Den Dag i Dag taler man paa Island baade om Træsmedde og om Jærnsmedde; man har Guldsmedde, Ursmedde og Sadelsinedde; et Bogtrykkeri kalder man en Prenter- smedje. I gamle Dage havde man ogsaa Skibssmedde. Landnamsmanden Skallegrim var en god Jærn- smed; men han var ogsaa dygtig til at bygge