Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Dansk Smeddehaandværk i Middelalderen. 235 2. Dansk Smeddehaandværk i Middelalderen. Paa den jyske Halvø tilvirkede man Jærn af Myremalm. Fra Lundenæs Len*) leveredes Jærn til Brug paa Holmen. Fra Silkeborg Len svaredes der 1586 i Landgilde 410 Jærnkloder, og hver af dem regnedes lig med en Tønde Korn. Vestjyllands Skove bleve ødelagte ved denne Jærntilvirkning.9 I Skaane brugte man Navnet Os mund for at be- tegne den Jærnmasse, der kom frem, naar Malmen havde ligget i Ovnen, hvor Ilden holdtes brændende ved Hjælp af Blæsebælge. 1653 fik Karen Lykke Bevilling til at tilvirke »Osmund« af den Jærnerts, hun kunde finde i nogle sure Kær og Moser paa Kronens Gods i Herridsvads Klosters Len. 1646 fik en Borger i Kjøbenhavn Bevilling til at opsætte en Hammermølle ved Ørkellynge i Helsingborgs Len »til at slaa Jærn ud af den Osmund, som der omkring findes«.10 »Osmund« er rundt omkring i Norden ogsaa brugt til at betegne en bestemt Masse Jærn, ligesom »Jærnkloderne« fra Jylland maa have haft en bestemt Vægt for at kunne ydes som Landgilde. Efter et Privilegium fra 1340 for det vestre Bjærgslag i Nerike skulde et Osmund veje 24 Pund.11 Men Osmund har i Sverrig ogsaa svaret til en Fireogtyvendedel af et L/tP. Dette For- hold kan passe til, at Mesterstykket efter de kjøben- havnske Grovsmeddes Skraa fra 1512 skulde bestaa i at smedde »en Hestesko af tre Osmunder«.12 Osrnundovne skulle endnu kunne findes i af- sides Egne af Sverrig og Finland med en Højde af 6 til 7 Fod. I Tyskland gjorde man Ovnene større, ■) Lundenæs laa ved Skjern Aa. Lensmanden paa Lunde- næs styrede, hvad der siden kaldes Ringkjøbing Amt