Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

234 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. og de valgte ham til Konge. Men Smedden blev vred og sagde, han ikke vilde røre sine Hænder til Arbejde, saa længe Skrædderen var Konge; dermed laasede han sin Smedje og gik sin Vej. Det varede imidlertid ikke længe, inden Kongens Hest tabte en Sko, og saa trængte han ti! Smedden; det gik ikke bedre for Haandværkerne, den ene efter den anden fik et Stykke Haandværkstøj brækket og trængte til at faa det gjort i Stand; ogsaa Skrædderen bræk- kede sin Sax, og det skete paa St. Clemens Dag (23. November) i det samme Aar 871. Nu blev Kong Alfred enig med Haandværkerne om at brække Smedjen op og selv gjøre deres Sager i Stand med Smeddens Værktøj; men det gik dem ilde. Hesten slog Kong Alfred, Skrædderen brændte sine Fingre, den ene skubbede til den anden, til sidst væltede de Ambolten, og den gik i Stykker. Da kom den hellige Clemens ind med Smedden under Armen. Kong Alfred gik saa hen, bukkede dybt for St. Cle- mens og Smedden, og sagde: »Jeg har begaaet en stor Fejl, da jeg lod mig narre af Skrædderens fine Kjole til at erklære ham for Lavenes Konge; jeg ser nok nu, at den Ære hører Smedden til, ham kan ingen af os undvære!« Og saaledes blev det.8 Srnedderiet er Haandværkernes Haandværk. Det er Kjærnen i denne Historie. Smedden er den uund- værligste af alle. Smedden var vel ogsaa den eneste Haandværker i en dansk Landsby, der ved Bebo- ernes Valg havde faaet sin Bestilling med Embeds- bolig og Jord.