Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Jærnets ogSmeddenes Navnkundighed i gamle Dage. 233 denne Lejlighed har han opdaget, at Hovedet paa Mariabilledet er udhulet og fyldt med Vand af Præsten, for at det kan se ud, som om Guds Moder græd over Tidens Vanart. Da han siden i et Her- berge i Skive træffer Aiser Bonde fra Tæbring paa Mors, der er paa en Pilegrimsfærd til Vor Frue i Karup, fortæller han ham om Bedrageriet og faar ham til at vende om. Men der er ogsaa lærde Mænd til Stede, som have hørt paa eller deltaget i Samtalen, og med dem drøfter Smedden andre kirkelige Spørgsmaal. En Munk føler sig slaaet ved hans klare Grunde, aflægger sin Ordensdragt og drager — som det i et foregaaende Stykke er for- talt — til Nibe for efterdags at ernære sig ved »Sildefiskende«. Der er et engelsk Æventyr, hvori forskjellige Haandværkere stilles sammen, men saaledes, at Smedden faar den første Plads. Det var den 17. Marts 871, hedder det, da stævnede Kong Alfred af England alle Lavene sammen og gjorde vitterligt, at den skulde være Konge i Lavene, som bedst kunde undvære de andres Hjælp og længst holde ud dermed. Han rettede an til et stort Gilde, hvortil han indbød Sendemænd fra hvert Lav og gjorde det til et Vilkaar, at hver Mand skulde medbringe en Prøve paa sit Arbejde samt ét af de Redskaber, han plejede at bruge. Smedden bragte sin Hammer og en Hestesko, Skrædderen sin Sax og en Kjole, Bageren en Skjødsel og et Brød, Skomageren sin Syl og et Par nye Sko, Tømreren en Sav og en Fyrretræs Kiste, Slagteren sin Øxe og et Stykke Kjød, Mureren sit Stemmejærn og en tilhugget Hjørnesten. Kjolen, som Skrædderen havde med- bragt, var saa smuk, at den vakle alles Beundring,