Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

232 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. jo, hvor mange Mennesker der have prøvet paa al lave Guld. Før Guldmageren kom til at staa i et hemmelighedsfuldt, trolddomsagtigt Lys for Folk, har det samme været Tilfældet med »Jærn blæserne«. Dette Navn bruges i Vestgøternes Lovbog fra det trettende Aarhundrede, idet det forbydes dem at sælge daarligt Jærn.5 — Den danske Reformator Hans Tavsens Fader, Tave Bonde fra Birkende By paa Fyn, skal være bleven slaaet ihjel af Bønderne, fordi han tilvirkede Jærn af »Tørvejord«, hvad her sagtens betyder Myremalm, og Bønderne troede, at det gik til med Fandens Kunster.6 Naar der først var kommen til at knytte sig noget trolddomsagtigt til Forestillingen om Smedden, da skulde Overtroen snart spinde sit Væv videre. »Den kloge Smed« kunde slaa Øjet ud paa fravæ- rende Tyve. Sømmet, han skulde bruge dertil, maatte rigtignok smeddes i tre paa hinanden følgende Torsdag-Nætter, og i disse skulde han staa nøgen ved sin Esse. Men saa behøvede han kun at tegne et Øje paa et Bord eller en Bænk og slaa Sømmet derigjennem, saa vilde Tyven i samme Nu have mistet sit Øje. Smedden, hedder det, er en Mand med »Videnskab«; han forstaar meget og mange Slags, baade at aarelade en Hest og, om det skal knibe, læse over en syg Ko eller maale for »Modsot«.7 Der er del, som tyder paa, at man har regnet Smedden til dem, der ogsaa i bedste Forstand kunde kaldes særlig oplyste Borgere i et Land. I Refor- mationstiden blev der hos os trykt en Bog imod Papisteriet, hvori Hovedmanden er Peder Smed. Denne Mand har været til Marked i Karup, der ligger midtvejs mellem Viborg og Herning, med Ting, han har tilvirket: Øxer, Segle og Knive. Men ved