Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Jærnets og Smeddenes Navnkundighed i gamle Dage. 231 Guldsmedden, der er Mærkesmand for den fra frem- mede Lande indtrængte Blødagtighed og Letfærdig- hed, og Vaabensmedden, der er i Slægt med Kæm- perne og passer sammen med den gammelnordiske Tapperhed og Haard førhed. Stort Ord gik der af Regin, der smeddede Sværd til Sigurd Faavnesbane. Det var Stykkerne af det Sværd, hans Blader, Vølsungen Sigmund, havde ejet, der bleve svejsede sammen, og saa kom Sværdet Gram for Lyset. Det Sværd var saa skarpt, at da Sigurd stak det ned i Floden og lod en Uldtot drive ned ad Strømmen imod det, skar det Uldtotten igjennem, og med det samme Sværd kløvede Sigurd Regins Ambolt. — At Gram har sit eget Navn lige- som Skræp, Uffe hin Spages Arvegods efter Ver- mund, og adskillige andre Sværd, kan hænge sam- men med, at der var meget stor Forskjel mellem Vaabnenes Haardhed og Sejhed. Denne Forskjel beroede paa, hvad Held Smedden havde haft med at udskille Jærnet af Malmen. Det var nemlig Reglen, at samme Mand udvandt J ærnet af Raaæmnet og bearbej- dede det til sin endelige Brug. Om den dyg- tige Jærnsmed Skallegrim hedder det udtrykkelig, at han om Vinteren udvandt en hel Del Jærn af Malm, som findes paa Island. I Njals Saga nævnes »Kjøbhedin, den store Mand fra Øfjord, som dra- ger omkring med Smeddesager«; imellem hans Smed- desager var der dem, der havde mange Fejl; i disse har Jærnudskilningen ikke været foretaget med Held. — Der er god Grund til at antage, at det har bidraget til at kaste et hemmelighedsfuldt Skjær over Jærnsmedden, at han ikke blot kunde bearbejde Jærnet, men ogsaa skaffede det til Veje. Man véd