Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

230 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. med en Svamp paa Hænder og Ansigt, da han skal vise sig for Tetis, der søger ham for at faa Vaaben til sin Søn, Akillevs. Men den samme Hefajstos har bygget sin Vaaning »af Malm, ufor- gængelig stærk og dejligst af alle Gudepaladser«, og han har »med sønderlig Kløgt« indrettet en Bolig for hver af de andre olympiske Guder. »Den højstnavnkundige Lamfod«, som Homer kalder He- fajstos, er da, hvad vi kalde Smed; men han er tillige Bygmester og Kunstner og — én af de Skik- kelser, Hellenerne tillagde Gudenavn. Nordboerne mindedes ogsaa en »navnkundig Lamfod«, Vølund eller Vaulundur, med hvem Kong Nidud handlede ilde, men som tog en for- færdelig Hævn over ham, hans Hustru, hans Sønner og Datteren Bødhild. Efter Eddasangen har han som Fange kvædet: Nu ved Niduds Bælte blinker Sværdet, som jeg selv har smeddet, Sværdet, som jeg selv har hærdet, al min Kunst paa det jeg øved. Aldrig mer den blanke Klinge skal til Vølunds Esse bæres, aldrig skal jeg se den nier. Med den Ring sig Bødhild smykker — aldrig kan det Tab mig bødes —, som min Hustru fordum bar. Det anføres her som Vidnesbyrd om, at han baade smeddede Vaaben af Jærn og Smykker af Guld. Om de kloge Dværge, Brok og Sindre, fortælles ligeledes, at de baade tilvirkede kostelige Smykker og et Vaaben som Thorshammeren. I Saxes Stærkodder-Sagn gjøres derimod Skjel imellem