Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskin fabrikanter.
Mesterstykket skal være for Sværdfegere (Kaarde-
smedde), Kjedelsmedde,Grovsmedde, Klejnsmedde og
Knivsmedde. Efter Skraaen fra 1626 hørte Sporema-
gere, Bøssemagere, Sejermagere (Urmagere), Filehug-
Fig. 48.
Renæssance-Nøgleskilt.
gere og Nagelsmedde
med til Lavet. Senere
nævnes ogsaa Bor- og
Savsmedde som Med-
lemmer af det kjøben-
havnske Smeddelav.
Og dersom det har
favnet saa vidt som
Lavene i Odense og i
Ystad, da have ikke
blot Pladeslaaere (Har-
niskmagere), men og-
saa Guldsmedde op-
rindelig hørt til samme
Lav. Det var da og-
saa den franske Guld-
smed Eligius, der døde
som Biskop 30. Novem-
ber 658 eller 659, hvem
samtlige Smedde be-
tragtede som deres
Helgen; han nævnedes
gjærne St. Loye.
I Stubbekjøbing
Kirke er der fremdra-
get et mærkeligt Kalkmaleri, som fremstiller Biskop
Eligius i en Smedje, hvor en Hest skal have en Sko
under det ene Ben. Fanden kommer i en Kvindes
Skikkelse for at forstyrre ham, men faar Næsen
klemt af Tangen, som den ærværdige Smed har i den