Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Dansk Smeddehaandværk i Middelalderen. 241 venstre Haand, medens han med den højre fører et Ben, han har taget af Hesten, hen imod Ovnen. En Blæsebælg bringer Ilden til at flamme i denne. Eligius fremstilles dernæst knælende efter atter at have sat Benet paa Hesten, der har en Kjæde om Livet, hvori den hænger. I Kjøbenhavn havde Guldsmeddene allerede ud- skilt sig 1429. To Hundrede Aar efter fik Rothgie- terne deres egne Lavsartikler; det er Klokkestøbere og andre, der støbte af rødt Metal, altsaa af Kob- Fig. 49. St. Eligius i Virksomhed som Smed. Kalkmaleri i Stubbekjøbing Kirke. berlegeringer; dertil regnes Bronce, Blanding af Kobber og Tin, og Messing, Blanding af Kobber og Zink. »Gjæthuset« i Kjøbenhavn, som i dette Aarhundrede blev brugt til militær Højskole, men nu for længst er nedrevet for Theaterbygningens Skyld, havde Navn af det Metalstøberi, der en Gang havde fundet Sted. — Senere fik Sværdfegere, Lygtemagere (Blikkenslagere), Blytækkere, Kobber- smedde og Gjørtlere, — 1755 Nagelsmedde, Naale- magere og Urmagere deres egne Lavsartikler14. 11