Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2. Dansk Smeddehaandværk i Middelalderen. 241
venstre Haand, medens han med den højre fører
et Ben, han har taget af Hesten, hen imod Ovnen.
En Blæsebælg bringer Ilden til at flamme i denne.
Eligius fremstilles dernæst knælende efter atter at
have sat Benet paa Hesten, der har en Kjæde om
Livet, hvori den hænger.
I Kjøbenhavn havde Guldsmeddene allerede ud-
skilt sig 1429. To Hundrede Aar efter fik Rothgie-
terne deres egne Lavsartikler; det er Klokkestøbere
og andre, der støbte af rødt Metal, altsaa af Kob-
Fig. 49. St. Eligius i Virksomhed som Smed.
Kalkmaleri i Stubbekjøbing Kirke.
berlegeringer; dertil regnes Bronce, Blanding af
Kobber og Tin, og Messing, Blanding af Kobber
og Zink. »Gjæthuset« i Kjøbenhavn, som i dette
Aarhundrede blev brugt til militær Højskole, men
nu for længst er nedrevet for Theaterbygningens
Skyld, havde Navn af det Metalstøberi, der en
Gang havde fundet Sted. — Senere fik Sværdfegere,
Lygtemagere (Blikkenslagere), Blytækkere, Kobber-
smedde og Gjørtlere, — 1755 Nagelsmedde, Naale-
magere og Urmagere deres egne Lavsartikler14.
11