Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

242 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. Man vil se, at selv om Navnet Smed for tre Hundrede Aar siden ikke favnede saa vidt som i Sagatiden og endnu paa Island, saa omspandt det dog mange Grene af Metalarbejdet, og det var ikke mindre af Harniskmagerne og Sværdfegerne, man krævede kunstnerisk smukt Arbejde, end al dem, der beslog Dørene og forsynede dem med Laase. 3. Udvinding af Jærn i nyere Tid. I det sextende Aarhundrede var der stor Efterspørgsel efter Jærn. Det gav Anledning til, at man stadig gjorde Ovnene højere. Derved blev det muligt at udvikle en højere Varmegrad, og nu fik man flydende Jærn, som Tid efter anden kunde tappes ud af Ovnen, uden at Smeltningen derfor blev afbrudt. Det skal have været i Nederlandene, at man først fik bygget, hvad der -kaldes en Høj- ovn eller Masovn. Dette sidste Navn er bleven sat i Forbindelse med Mars; det skulde egentlig hedde »Marsovn«, idet Jaernet betegnedes ved Krigs- gudens Navn, ligesom Kviksølvet gik under den fodrappe Merkurs Navn. Imidlertid er der en anden Forklaring af Navnet, som er mere rimelig. Masovn eller »Masugn«, som der siges i Sverrig, hedder paa højtysk »Maszofen-; det skal komme af »Masz«, et Maal. Det øverste, 4—5* høje, Stykke af Ovnen kaldes i Sverrig »Opsætn ingsmaalet«. Hver Gang det er tomt, i Reglen hver halve eller hele Time, tilsættes en ny Gift (»Gicht«) Brændsel og Malm. Højovnen eller Masovnen er sjælden lavere end 35 til 40 Fod og kan stundum naa 60 eller 75 Fods