Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

244 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. har man tidligere regnet l/4 til l/2 Aar til en Mas- ovnsgang ; andensteds er 10 Aar en ikke ualmindelig Kampagne, men der er Ovne, som have gaaet i indtil 20 Aar. Det flydende Jærn, som kommer ud af Masov- nen, kaldes Raajærn, fordi det ikke egner sig til at smeddes. Det har nemlig optaget en hel Del Kulstof i sig*), og først, naar det meste af dette er fjærnet, faar manSmeddejærn. DenFremgangsmaade, som bruges for at naa dette Maal, kaldes Friskning, Forskning eller Pudling. Der brækkes stadig op i den glødende, flydende Jærnmasse for at faa ny Overflader op, der kunne komme i Berøring med Luften, og denne Opbrækning kaldes »at padle«. Det var et meget strængt Arbejde at staa halv nøgen ved den varme Pudelovn; men det varede dog ti! over Midten af dette Aarhundrede, inden man fandt paa, hvordan dette kunde undgaas**). Medens Raajærnet maa afgive en Del Kulstof, inden det kan smeddes, egner det sig derimod for- træffeligt til Støbejærn. I samme Øjeblik, som man ved at forhøje Ovnen og forstærke Blæsten fik en *) Der kan være indtil 5 eller 6 Procent Kulstof i Raa- jærnet. Fjærnes saa meget, at der kun er godt l1/, Procent Kulstof, men dog mere end ]/2 Procent, da har man Staal. Smeddejærn har under */2 Procent. **) »Ferskningen« bruges som Betegnelse af den ældre Fremgangsmaade, »Pudlingen« om den senere anvendte. Det ferskede Jærn behandledes under Hamre, der bleve satte i Bevægelse ved Vandhjul. Hammervær- kerne ere nu afløste af Valseværker. Ved at hamre eller valse det friskede Jærn udpresser man de flydende Slakker, som findes i det; paa de Steder, hvor nogen Slakke bliver tilbage i Jærnet, taber det sin Sammen- hængskraft og dermed sin Styrke.