Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Udvinding af Jærn i nyere Tid. 245 flydende Jærnmasse frem, i samme Øjeblik var Vejen brudt for den i Oldtiden og i Middelalderen ukjendte, men i vor Tid saa almindelig brugte Støbning af Jærnsager. I meget lang Tid var Jærnstøberiet imidlertid knyt- tet til Masovnene og derfor til Jærnværkerne. Tidligere havde Tilvirkningen af Jærnet i Reglen været paa samme Haand som Smedningen af det til Nytte- gjenstande; nu var Tilvirkningen af Jærnet paa samme Haand som Støbningen af Nyttegjenstande, me- dens Smedningen var et selvstændigt Haandværk. De gamle Stueovne af Jærn, især Bilæggerovnene *), som man kan finde et og andet Sted endnu, ere for det meste mærkede med et Jærnværks Navn. I Danmark støbtes ingen Kakkelovne før sidst i det attende Aarhundrede. Det store Skridt til at udskille Jærnstøberiet fra Jærntilvirkningen blev gjort for godt 100 Aar siden og hænger sammen med en af de mærkelig- ste Overgange i hele det industrielle Livs Historie. Der var medgaael saa mange Trækul i de en- gelske Masovne, at Skovene der ovre truede med at blive fuldstændig ødelagte, ligesom Skovene i Vestjylland og Midtjylland vare ødelagte ved Jærntilvirkningen. Man var derfor i det attende Aarhundrede bleven nødt til at indskrænke Driften af Masovnene. I 1612 havde man i England tilvirket 160,000 Tons Raajærn; men 1740 til- virkede man kun 17,000 Tons; det var en Ned- gang, beregnet i Millioner Pund, fra 320 til 34. Det saå ud til, at England, trods sin Rigdom paa Jærnmalm, ikke kunde tilvirke tilstrækkeligt Jærn *) »Blinde Ovne« kaldes de stundom. 11*