Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

246 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. til sit eget Forbrug. Tyskere og Englændere, der vare indvandrede i Rusland, havde der bygget Mas- ovne og bragt en anselig Jærntilvirkning i Gang. Fra Rusland begyndte man at indføre Stangjærn i England. Under denne vanskelige Stilling var det natur- ligt, at man kom til at tænke paa Stenkullene, som der syntes at være nok af i England. Men Forsøgene paa at bruge dem i Masovnene mislykkedes. Da blev i rette Tid Dampmaskinen opfun- den, og naar man lod den drive Blæsemaskinerne, da kunde man t'aa en langt stærkere Blæst end før, og nu kunde man bruge Cinders eller Kokes i Masovnene. Det er James Watt, der har brudt Vejen lige saa vel for Englands store Jærnin- dustri som for dets Bomuldsfabrikker. Nu kom Masovnene i Gang i større Tal og med længere Kampagner end nogen Sinde, og nu varede det ikke længe, inden man skilte Støberio vnen fra Masovnen. Ved den sidste tilvirkede man Raajærn i Stykker, der kaldtes »Pigs«, d. e. Grise, og de bleve en ligefrem Handelsvare. Den af Wil- kinson opfundne Kuppelovn brugtes som Støberi- ovn, og den kunde opstilles, hvor det skulde være. Kuppelovnen ser ud som en, i Forhold til sin Vidde, lav, rund Skorsten. Den er muret af ildfaste Ma- terialier og dækket med en Kappe af Kjedelblik. Den staar paa en Støbejærnsplade (d), som hviler paa et muret Fundament og selv dækkes af et Lag stampet Masse eller Sand (E), der skraaner ned mod Udløbshullet (h). Dette er anbragt i en Dør F, der lukker Aabningen G. Naar der skal arbej- des med Ovnen, fyldes den først indtil Tredjedelen eller Halvdelen af Højden med Kokes. Disse an-