Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Udvinding af Jærn i nyere Tid. 247 ændes gjennern Aabningen G, som derpaa tilmures paa Udløbshullet nær. En ^læsemaskine fører den til Forbrændingen nødvendige Luft igjennem Røret A ind i en ringdannet Kanal, B, og derfra gjennem Huller, hvoraf et Par paa Figuren ere betegnede ved C. Ved Bogstavet i er antydet, at der er nogle Klapper, som dække Rensehuller: i en af disse er der et Kighul med Marienglas, hvor- igjennem man kan iagttage, naar Koksene ere i Glød. Naar dette er naaet, fyldes der afvexlende Raajærn og Kokes ned i Ovnen fra- oven. Det glødende, fly- dende Jærn tappes ud af Udløbshullet. Der kan være Grund til at nævne et Par yder- ligere Fremskridt, som den nyere Tid har bragt paa Jærntilvirkningens Omraa- de. 1856 og 1858 løste Englænderen Bessemer og Svenskeren Görans- son den Opgave at faa det Kulstof, som før var fjærnet ved »Pudlingen«, udskilt paa en lettere Maade. Bessemer mente, at da det var et brændbart Stof, rnaatte det kunne udbrændes af Raajærnet uden Tilførsel af fremmed Ild. Det gjaldt kun om at faa en tilstrækkelig stærk Blæst. Han fik da lavet nogle overordentlig kraftige Blæsemaskiner og blæste med dem ind i den Retort eller »Pære«, som den kaldes efter sin Form, hvori der først var anbragt en Mængde af omtrent 10,000 Raajærn. Men det var