Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
248 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikan ter. navnlig Göransson, hvem det lykkedes at naa et praktisk Resultat. Siden denne Rensningsinaade, »Bessemeringen«, er bleven almindelig, er Staalet bleven billigt. Siemens og Martin have yder- ligere fremmet Tilvirkningen af fint Staal. — Den engelske Ingeniør Thomas har 1879 opfundet en Maade, hvorpaa ogsaa den mindre gode, fosforhol- dige Jærnmalm kan renses, og Affaldet bruges til Gødning (»Thomas-Slakke«). 4. Jærnsteberier og Maskinfabrikker i Danmark. Gaa vi nu over til Undersøgelsen af, hvordan man her i Danmark nyttede de Muligheder, som vare til Stede, siden Raajærnet var bleven en Han- delsvare, saa ser det ud til, at man har været tidlig paa Færde, men rigtignok saaledes, at det var Udlændinge, der førte an. Englænderen Thomas Potter fik allerede 1769 Bevilling til at drive et Jærnstøberi, navnlig til Støbning af Jærngryder, og anlagde det paa sin Landsmands, Rebslager og Skibsbygger Applebys Plads paa Kristianshavn; men det har næppe i de første Aar haft stor Betydning. 1829 gik det over til Niels Mogensen. Det næste Jærnstøberi, der nævnes, er det, Thomas Weiss anlagde 1805, ligeledes paa Kri- stianshavn. Saa kommer Henrik Mel dahis paa Vesterbro 1811, Isenkræmmer Anker Heegaards paa Nørrebro 1828 og Peter Frederik Lundes paa Nørre Farimagsvej 1829. Et af de ældste Værksteder for Metalarbejder,