Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikan ter.
navnlig Göransson, hvem det lykkedes at naa et
praktisk Resultat. Siden denne Rensningsinaade,
»Bessemeringen«, er bleven almindelig, er Staalet
bleven billigt. Siemens og Martin have yder-
ligere fremmet Tilvirkningen af fint Staal. — Den
engelske Ingeniør Thomas har 1879 opfundet en
Maade, hvorpaa ogsaa den mindre gode, fosforhol-
dige Jærnmalm kan renses, og Affaldet bruges til
Gødning (»Thomas-Slakke«).
4. Jærnsteberier og Maskinfabrikker i Danmark.
Gaa vi nu over til Undersøgelsen af, hvordan
man her i Danmark nyttede de Muligheder, som
vare til Stede, siden Raajærnet var bleven en Han-
delsvare, saa ser det ud til, at man har været tidlig
paa Færde, men rigtignok saaledes, at det var
Udlændinge, der førte an.
Englænderen Thomas Potter fik allerede
1769 Bevilling til at drive et Jærnstøberi, navnlig
til Støbning af Jærngryder, og anlagde det paa sin
Landsmands, Rebslager og Skibsbygger Applebys
Plads paa Kristianshavn; men det har næppe i de
første Aar haft stor Betydning. 1829 gik det over
til Niels Mogensen.
Det næste Jærnstøberi, der nævnes, er det,
Thomas Weiss anlagde 1805, ligeledes paa Kri-
stianshavn. Saa kommer Henrik Mel dahis paa
Vesterbro 1811, Isenkræmmer Anker Heegaards
paa Nørrebro 1828 og Peter Frederik Lundes
paa Nørre Farimagsvej 1829.
Et af de ældste Værksteder for Metalarbejder,