Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
4. Jærnstøberier og Maskinfabrikker i Danmark. 249 der har haft Betydning i Kjøbenhavn, er det, som 1762 blev indrettet paa Hjørnet af Vestervold og Studiestræde (den nuværende Ejendom Vestervold- gade Nr. 7) af Michael Carl Tro s ehe 11, som ti Aar før var kommen her ind som »Klokkestøber- og Rothgietersvend« og, efter som Mesterstykke at have forfærdiget en Klokke paa 2 L® og en Lyse- krone, blev optaget som Rothgieter- og Klokke- støbermester i Gjørtlerlavet. Som Vidnesbyrd om den store Virksomhed, han fik, kan det nævnes, at han leverede Klokker til Frue Kirke og Nikolaj Kirke i Kjøbenhavn, til Frederikskirken paa Kristianshavn og til en Mængde Kirker over hele Danmark. Og han forstod sig paa andet end at støbe Klokker. Det kan skjønnes af, at han 1774 fik Landhusholduings- selskabets store Sølvmedalje for en Beretning om et Bensyderi. Trods adskillige Gjørtleres Modstand var han Aaret i Forvejen bleven Oldermand for deres Lav; men han vandt sine Lavsbrødres Tillid og ved- blev med alle Stemmer at være deres Oldermand til sin Død i 1783. Na blev hans Ejendom kjøbt af Hans Chri- stensen Gainst. Han er født 1737 i den Landsby, hvorefter han har taget Navn, og som ligger i Anst Sogn, et Par Mile vest for Kolding. Han har fra først af lært Smeddehaandværket af sin Fader, Christen Smed i Gamst, men maaske set sig noget om i Verden, inden han kom til Kjøbenhavn. Her be- gyndte han 1766 en egen Forretning som Smed, der hurtig maa have faaet en vis Betydning, siden han 1782 fik Ret til uden Hensyn til Gjørtlerlavet at udføre alt Slags Metalarbeide til Maskiner og Vogne. I sin Ansøgning havde han fremhævet, at han »af medgiven patriotisk Iver ingen Flid, Umage