Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

250 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikan ter. og Bekostning havde sparet« for at naa til at kunne forfærdige adskillige Maskiner, som brugtes paa Fabrikkerne, og som før vare forskrevne udenlands fra, hvorved »Pengene gik ud af Landet«. Han havde henvist til, hvad han allerede havde leveret til forskjellige Fabrikanter, til den kongelige Mønt og Bank og til de højkongelige Herskabers Vogne. Sluttelig hedder det: »Jeg indsvøber min allerunder- danigste Supplique i Indføds Rettens Lov og ufor- glemmelige kongelige Velgjerning«. Og det er rimeligt nok, at baade Hensynet til, at. Pengene kunde blive i Landet, og til at denne dygtige Mand var en ind- født, har hjulpet til, at han fik sit Ønske opfyldt. Ikke desto mindre fik Gamst, da han havde indrettet sig i Troschells Gaard, i Avgust 1783 Be- søg af Gjørtlernes nye Oldermand og Lavsskriveren, der havde været paa Politikammeret for at begjære Bistand til at eftersøge »Fuskere og uberettigede Personer, som fornærmede Lavet, og virkelig havde faaet to Betjente med sig; der var endda 6 Per- soner til i Optoget, tre Klokkestøbere og tre Gjørt- lere.« Denne Skare mente at kunne godtgjøre, at de havde set nogle af Gamsts Folk i Færd med at bore og støbe saadanne Ting, som det formentlig alene tilkom Gjørtlerlavet at forfærdige. Derover indgav de da Klage, medens Gamst paa sin Side klagede over Rolighedsforstyrrerne. At Gamst, skjønt han havde begaaet den Ufor- sigtighed at lave ganske almindeligt Gjørtlerarbejde, kom temmelig helskindet fra denne Sag, kan han især takke Henrik Gerner for. Denne udmærket dygtige Mand, der blandt andet havde uddannet sig ved en Rejse i England og Frankrig fra 1768 til 72, ledede Bygningen af 14 Linjeskibe, 10 Fie-