Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
252 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. han har tillige arbejdet sammen med ham i et be- tydeligt Foretagende. Han blev i 1786 enig med ham om at bygge »en Ild-Maskine, hvis Kraft om- trent kunde svare til, hvad der ellers ved Mølle- Maskiner kan udrettes med to Heste«. Henrik Gerners tidligo Død den 27. December 1787 hor vel været Hovedgrunden til, at Planen ikke blev virkeliggjort. H. C. Gamst kom ikke til at bygge sin Ild- eller Dampmaskine. Og det blev en Skotte, Andrew Mitchell, som tilvirkede den første af denne Slags i Danmark, en Dampmaskine paa Holmen til at smedde Ankere til Flaaden. Den blev færdig 1790, og Bygmesteren fik en rundelig Løn. Men Ma- skinen maatte repareres den ene Gang efter den anden og blev allerede 1802 nedlagt som ubrugelig. Det er rimeligt nok, at der ogsaa i andre Ret- ninger vilde være udrettet mere i H. C. Gamsts Værksteder, om han kunde have beholdt Gerner som Raadgiver. At han til sin Død 1803 havde et højt anset Navn, kan sluttes af, at Maleren N. A. Abildgaard, som ved de Tider var Direktør for Kunstakademiet, Aaret efter foreslog de Massmann- ske Søndagsskoler at sætte Billedet af en fortjent Haandværker paa den ene Side af deres Medalje og dertil udpegede Gamst. Da dor i den Anledning blev brevvexlet med Ove Malling, roste ogsaa han Gamst som den »mere end almindelig tænkende Haandværker«. Naar Gjørtlerne i deres Skrivelser havde betegnet ham som »Grovsmed«, saa blev det siden almindeligt at kalde ham »Kunstsmed«. Som et Vidnesbyrd om, at Gamst, ogsaa efter Geniers Død, bevarede Regeringens Yndest, kan det anføres, at hans Arbejdere 1789 fik Ret til at