Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

4. Jærnstøberier og Maskinfabrikker i Danmark. 253 forskaanes for Krigstjeneste, saa længe de stod i fast Tjeneste lios ham og ikke vare absolut for- nødne for Rekruteringen. — Endnu 1865 kunde man i et Nabosogn til Landsbyen Gamst finde en Slægtning af Kunstsmed Gamst, som for at slippe for Værnepligten en Tid havde arbejdet paa Værk- stedet ved Vestervold. Men det har vel været, efter at den gamle Gamst var død. Hans Christensen Gamst blev omtrent 1775 gift med en Enke, der i sit første Ægteskab havde en Datter. I Ægteskabet med Gamst fødte hun lo Døtre og 1788 en Søn, der blev opkaldt efter Henrik Gerner. Da han kun var 15 Aar ved sin Faders Død, blev Værkstederne ved Vestervold først styrede paa Enkens Vegne af en Eroder til den afdøde, Johannes Christensen Gamst. 1813 overtog denne Virksomheden i Kompagni med Henrik Gamst. Fra 1829, da Farbroderen døde, var Henrik Gamst ene om Raadet. 1836 tog han til Kompagnon en Søn af sin Halvsøster, Hans Christian Lund. Det kaldtes nu H. Gamst & H. C. Lunds Etablissement indtil 1854. Henrik Gamst, der fik Titel af Agent, er bekjendt fra sin Deltagelse i vort offentlige Liv, idet han ikke blot har været Borgerrepræsentant i Kjø- benhavn (1830—46) og Stænderdeputeret i Roskilde (1834—40), men ogsaa Medindbyder til Foretagender af større Betydning, som Bygningen af Thorvaldsens Museum og Stiftelsen af Industriforeningen i Kjø- benhavn. Godsejer L. Jørgensen, der var en nær Frænde af hans gode Ven, Præsten Clausen i Hal- sted paa Lolland, har i sine Erindringer givet ham et smukt Eftermæle. Han var »af en saa ædel, god og smuk Karakter, at man. naar man lærte ham