Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

4. Jærnstøberier og Maskinfabrikker i Danmark. 267 kunde ogsaa være Fører, naar det gjaldt at gjøre en Tur til Frederiksborg i Anledning af Frederik 6.s Kroning. Hans Duelighed som Skibssmed og hans muntre, selskabelige Natur bragte ham i Venskabs- forhold til Kaptejnerne paa de engelske Kulskibe, der kom fra Newcastle. Da disse gjærne vilde gjengjælde den Gjæstfrihed, de jævnlig nød hos Caspersen i hans Hjem og paa Skovture, indbød de ham til at gjøre sig Følgeskab hjem. 1820 kom han paa denne Maade til England i Selskab med Mænd, der kunde skaffe ham Adgang til de Værk- steder, han ønskede at se. Han vilde undersøge den Smedning af Ankerkjettinger, som var kommen i Brug i England, da dette Land under Fastlands- spærringen blev afskaaret fra den rigelige Tilførsel af Hør og Hamp, som behøves, hvor der baade til Skibets Takkelage og til dets Fortøjning skal be- nyttes Tovværk. Han besøgte ikke blot Newcastle, men ogsaa London, Liverpool, Edinburgh og endnu flere betydelige Byer i Øriget, og da han kom hjem i Maj 1821, søgte han strax at skaffe sig de nød- vendig^ Bevillinger til med Udsigt til Fordel at ud- nytte, hvad han havde lært. I Avgust fik han Ret til »uden Hinder af Smedde- og Nagelsmeddelavene at forfærdige alle Slags Jærnarbejde« og i Oktober 10 Aars Eneret paa at smedde Ankerkjettinger. Af Industrifonden fik han et Laan paa 8000 Rd. til en Maskine til al prøve Kjettingernes Styrke. Nu tog han fat. Ankersmed Caspersen, som han fra nu af kaldtes, fik store Leveringer til den danske Flaade og snart efter til den norske med. Paa fire senere Rejser til England søgte han i Gjennemsnit og er forfærdiget af sainmennittede Kob- berplader, og skrev sit Navn inde i den.