Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4. Jærnsløberier og Maskinfabrikker i Danmark. 27]
støberi i Lybæk. I tre Aar var han Maskinmester
ved »Vossische Zeitungs« Bogtrykkeri i Berlin og
i et Par Aar Værkfører ved den store Freund’ske
Maskinfabrik i Berlin. Men 1839 kom han tilbage
til Danmark. I Berlin havde han fundet Lejlighed
til at tale med Prins Kristian, og da denne blev
Konge, bad Baumgarten om og fik Tilgivelse for, at
han i sin Tid havde unddraget sig sin Værnepligt.
Nu blev han Maskinmester ved det Berlingske Bog-
trykkeri og bestyrede saa Jærnstøber P. F. Lundes
Maskinværksted paa N. Farimagsvej. Han havde
ogsaa Part i et Farvekogeri. Endelig fik han 1843
Bevilling til selv at anlægge et Maskinværksted.
Han fik Understøttelse af det rejersenske Fond og
begyndte sin selvstændige Virksomhed paa anden
Sal i Baghuset af en Gaard paa Store Kjøbmager-
gade (Nr. 46). Da de andre Beboere klagede over,
at han fik Huset til at ryste, satte han Fjedre under
Ambolten. Hans første Arbejde var et Murerlod,
som blev betalt med et Markstykke. Det var en
beskeden Begyndelse paa det største mekaniske
Værksted i Danmark.
Efter \l/2 Aars Forløb flyttede han til en Bag-
bygning i Gaminelmønt, og i et Aars Tid var han
i Kompagni med en Klejnsmed Winther. Men der
kom først rigtig Fart i Virksomheden, da han 20.
Juni 1846 traadte i Forbindelse med den 25 Aar
gamle Carl Christian Burmeister, en Søn af
en fra Meklenborg indvandret Restauratør, der lige-
som Bernt Søborg Jørgensen og V. C. C. Gamél
havde lagt Vejen igjennem den polytekniske Lære-
anstalts Værksteder, hvor han havde vakt H. C.
Ørsteds Opmærksomhed. Støttet af det rejersenske
Fond rejste han udenlands i 4 Aar og arbejdede