Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

4. Jærnsløberier og Maskinfabrikker i Danmark. 27] støberi i Lybæk. I tre Aar var han Maskinmester ved »Vossische Zeitungs« Bogtrykkeri i Berlin og i et Par Aar Værkfører ved den store Freund’ske Maskinfabrik i Berlin. Men 1839 kom han tilbage til Danmark. I Berlin havde han fundet Lejlighed til at tale med Prins Kristian, og da denne blev Konge, bad Baumgarten om og fik Tilgivelse for, at han i sin Tid havde unddraget sig sin Værnepligt. Nu blev han Maskinmester ved det Berlingske Bog- trykkeri og bestyrede saa Jærnstøber P. F. Lundes Maskinværksted paa N. Farimagsvej. Han havde ogsaa Part i et Farvekogeri. Endelig fik han 1843 Bevilling til selv at anlægge et Maskinværksted. Han fik Understøttelse af det rejersenske Fond og begyndte sin selvstændige Virksomhed paa anden Sal i Baghuset af en Gaard paa Store Kjøbmager- gade (Nr. 46). Da de andre Beboere klagede over, at han fik Huset til at ryste, satte han Fjedre under Ambolten. Hans første Arbejde var et Murerlod, som blev betalt med et Markstykke. Det var en beskeden Begyndelse paa det største mekaniske Værksted i Danmark. Efter \l/2 Aars Forløb flyttede han til en Bag- bygning i Gaminelmønt, og i et Aars Tid var han i Kompagni med en Klejnsmed Winther. Men der kom først rigtig Fart i Virksomheden, da han 20. Juni 1846 traadte i Forbindelse med den 25 Aar gamle Carl Christian Burmeister, en Søn af en fra Meklenborg indvandret Restauratør, der lige- som Bernt Søborg Jørgensen og V. C. C. Gamél havde lagt Vejen igjennem den polytekniske Lære- anstalts Værksteder, hvor han havde vakt H. C. Ørsteds Opmærksomhed. Støttet af det rejersenske Fond rejste han udenlands i 4 Aar og arbejdede