Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2/0 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. Det fortælles, at man 1698 nede ved Hamborg fandt et Barn under et Træ i en Have, og da det ikke kunde opredes, hvem Barnet tilhørte, blev det opdraget som Hittebarn og kaldt Johan Christian Baumgarten, idet Efternavnet blev dannet efter Findestedet*). Dette Hittebarn naaede en Alder af lOß1^ Aar. En Søn af J. C. Baumgarten ejede en lille Avlsgaard ved Pinneberg, men døde tidlig. Sønne- sønnen Hans Henrik Baumgarten22 (f. 1806, d. 1875) begyndte sin Bane som Landarbejder; men han kom 17 Aar gammel i Snedkerlære i Hamborg; det var ikke lette Kaar, som han fik i denne Stilling; om Natten havde han sit Leje paa Værkstedet imellem Ligkisterne, som hans Mester lavede; en Gang udklædte Mesteren sig i et hvidt Lagen for at spille Spøgelse og kyse ham; Svendene førte raa Skjæmt. Kfter 4l/2 Aars Forløb blev han selv Svend. Som født Holstener var han værnepligtig, men und- lod at møde paa Sessionen. 1828 rejste han til Kjøbenhavn. Her fik han Aaret efter Arbejde paa et nyt Maskinværksted, som Frederik Schiøtt med Statens Understøttelse havde anlagt paa St. Annæ Plads; Baumgarten deltog her i Fabrikationen af den første betydelige danske Bogtrykkerpresse og af en Papirrnaskine til Ørholm. Schiøtts Virk- somhed ophørte imidlertid allerede 1832 paa Grund af hans Letsindighed; han udvandrede til Amerika og havde siden et Logihus i New-York. Baum- garten, der havde vakt Opmærksomhed ved sit mekaniske Talent, giftede sig med en Baadsmands Datter fra Holmen og maatte nu søge at bryde sig en Vej andensteds. I to Aar bestyrede han etJærn- •) »Baum« betyder Træ, »Garten« Have.