Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
5. Knivsrnedde og Instrumentmagere. 287 Sønner bleve ham gode Støtter i Forretningen, og inden sin Død 1883 havde han naaet en ikke ringe Velstand. Den kjøbenhavnske Industriforening har i ham haft en ivrig og dygtig Støtte, hans Fædre- land en trofast Søn. To af hans Sønner fortsætte hans Virksomhed. — Der er Instrumentmagere, for hvem det ikke er Hovedsagen at arbejde sammen med Lægerne, men som staa i Forhold til de mathematisk© og naturvidenskabelige Grundvidenskaber. Jeppe Smith (f. 1759, d. 1821) var Søn af en Klejnsmed i Skjoldborg i Tisted Amt; han havde først været i Lære hos en Urmager, siden hos en Snedker og Drejer, inden han, 23 Aar gammel, gav sig til at studere. Han var 30 Aar, da han blev Student, og 35 Aar, da han tog Lægeexamen. Samtidig med, at han virkede som Læge i Kjøbenhavn, gav han sig til at forfærdige mathematiske, fysiske og optiske Instrumenter, fik 1806 Titel af Professor og holdt fra 1813 en Del Forelæsninger over teknisk Kemi, særlig for Haandværkere, Kunstnere og Fabri- kanter. — Edvard Frederik Jünger (f. 1823) er Søn af en i Polen født Militær, der var kommen i det danske Toldvæsens Tjeneste. Han arbejdede i nogle Aar paa forskjellige Skriverstuer; men hans Lyst til at have med mekaniske Arbejder at gjøre bragte ham til at spørge H. G. Ørsted om Raad. Fra 1848 kom han til at arbejde paa den polytek- niske Læreanstalts Værksteder med Understøttelse af Grev F. M. Knuth til Knuthenborg, til hvem Ørsted havde anbefalet ham. Da han paa en Udenlandsrejse (1850—52) med Understøttelse fra det rejersenske Fond havde uddannet sig videre, var det atter Grev Knuth, der sammen med Staten