Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

286 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. fornøjet med den Maade, hvorpaa man i Kjøben- havn søgte at rette paa Rygradsskjævheder. Nyrop og Marstrand fik virkelig et Rittebinderi i Stand. Men 1850 hævede de deres Forbindelse. Nyrop skulde i Fremtiden holde sig til det kirurgiske In- strumentmageri, Marstrand fortsatte derimod Værk- tøjstilvirkningen i en Fabrik paa Amerikavej, der navnlig blev bekjendt, for de lette Staal- og Træ- redskaber, der kom fra den26. 1848 lavede C. Nyrop et Sikkerhedskyrads til Frederik 7. og under Treaarskrigen kunstige Lemmer til Invalider, der havde mistet et Ben eller en Arm; ved Udgangen af 1849 havde han forsynet 48 med kunstige Ben og 37 med kunstige Arme og Hænder. Disse mekaniske Lemmer vare langt lettere end de hidtil brugte, men endnu for kunstig sammensatte. Da Krigen i 1864 atter bragte stort Arbejde af denne Slags, var det Nyrop en Hovedsag at gjøre de kunstige Lemmer saa simple og usammensatte som muligt. Nyrop tog Kampen op mod den Fordom, at det skulde være uanstændigt i en Butik eller i et Vindue at udstille Bandager og kirurgiske Instru- menter. Han optraadte som faglig Forfatter. Og 1857 begyndte han i Forbindelse med en Læge en orthopædisk Anstalt. Inden hans Død havde 3789 syge benyttet hans Rygmaskine. Men dette er kun ét af de mange Apparater, der udgik fra hans Værksted, og som efterhaanden skaffede den flittige Mand en høj Anseelse i sit Fædreland. Efter Ind- stilling af Lægen E. Fenger, som da var Finans- minister, fik Nyrop 1860 Titel af Professor. Ved Industriudstillinger og Lægemøder vandt hans In- strumenter høj Anerkjendelse. Hans Hustru og