Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Knivsmedde og Instrumentmagere. 285 Gader flyttede Nyrop 1843 til St. Kjøbmagergade. Det var de andre Instrumentmageres Skik, at de aldrig havde noget færdigt, ikke saa meget som en Tang til at trække Tænder ud med; alt udførtes efter Bestilling. Især de gamle Læger mente, at naar man skulde have et godt. Instrument, maatte det bestilles og tilvirkes for sig. C. Nyrop skjøn- nede, at han aldrig paa denne Maade kunde naa til nogen større Virksomhed; paa den anden Side kunde det ikke gaa an strax at. trodse Lægernes Fordom imod al kjøbe færdige Instrumenter. Han gav sig trøstig til at lave Instrumenter, men gjemte dem hen, alt som de bleve færdige. Naar han saa fik en Bestilling paa et Instrument, lovede han at have det færdigt paa en meget kort Tid. Og da han paa Grund af den Beholdning, han havde, altid kunde holde sit Løfte, fik han Ord for at være hurtig og paalidelig. Han vandt da snart Lægernes Tillid og fik ved deres Hjælp den Indsigt i Men- neskelegemets Bygning, som han behøvede; han fik navnlig ogsaa Lejlighed til at se, hvad der foregik paa Hospitalernes kirurgiske Sale. 1846 traadte han i Forbindelse med den poly- tekniske Kandidat Theodor Mar st rand (f. 1818, d. 1863) i den Hensigt at forene en Værktøjsfabrik med det kirurgiske Instrumentmageri. Da der var 'Prang til gode »Ritter« eller »Væverblade« (Red- skaber, hvorigjennem Rendingstraadene trækkes for at komme til at staa i lige stor Afstand fra hver- andre), fik Nyrop Rejseunderstøttelse for at kunne sætte sig ind i, hvordan de bedst kunde tilvirkes. Han lærte Fremgangsmaaden derved under et Op- hold i Brüssel, men rejste derfra til Paris, hvor han studerede orthopædiske Anstalter, da han ikke var