Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

6. Bøssemagere. 291 haanden bleven forhøjet til over 90,000 Kroner. Den schimmelmannske Geværfabrik fik 31. Januar 1842 Ordre til at standse med Forfærdigelsen at Geværer med Stenlaase, og fra 1842 til 1850 for- andredes den danske Hærs Haandskydevaaben til Geværer med Perkussionsantændelse. Strax efter kom Kravet paa, at der kun skulde bruges Rifler i Hæren. De gamle Musketter maatte endnu gjøre Gavn som Infanteriets almindelige Vaaben i 1848; men efterhaanden afløstes de af Riflerne. Kronborg Ge- værfabrik maatte da den ene Gang efter den anden indrette sig efter de nye Krav, og den blev sat under strængt Tilsyn, dels af den højstkomman- derende Artilleriofficer paa Kronborg, dels af en Probérmester og en Underprobérmester, der begge boede paa Fabrikken. Løbnitz, som 1842 var bleven Hofbøssemager, ansattes 1851 som Probérmester og virkede i denne Stilling til 1863, medens han efter- haanden fik Titel af Krigsassessor, Krigsraad og — ved sin Afsked — Overkrigskommissær. En Plejesøn af Løbnitz var Georg Henrik Keigh Christensen (f. 1819, d. 1883). Han fik som Dreng kun en maadelig Skolegang, men be- nyttede siden flittig de massmannske Søndagsskoler. Værkstedet var hans vigtigste Lærested, og da han i 1840 blev Svend, var han en fortrinlig Arbejder og navnlig en dygtig Gravør. Han følte Trang til at lære mere, deltog i forskjellige Kursus paa den polytekniske Læreanstalt og lagde sig efter frem- mede Sprog. 1842 fik han af det rejersenske Fond 200 Kroner »til nærmere Forberedelse til en Rejse«, og Aaret efter drog han ud. H. C. Ørsted havde anbefalet ham som »en ung Mand med fortrinlige Anlæg og en sand Iver for at uddanne sig«. I