Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

292 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. Tyskland arbejdede han flere Steder og kom i Sel- skab med den før nævnte C. C. Burmeister til Svejts, hvor han opholdt sig i Lausanne og Genf, og derfra gik han til Paris, hvor han slog sig til Ro i næsten to Aar (1845—47). Det var ikke faa danske Haandværkere, som opholdt sig i Paris i Fyrrerne, og som ved Siden af at gjøre Fremskridt i deres Fag tillige bleve paavirkede af det politiske Røre iblandt Franskmændene; iblandt dem kan nævnes Typograf Sally B. Salomon, som har hørt Forelæsninger af Nationaløkonomen Blanqui og skrevet Artikler i et fransk Arbejderblad, Urmager P. Voltelen, Pianofortefabrikant Th. Marschall og Skrædder Johan R. Lund. G. Christensen blev ogsaa stærkt optaget af det Røre, der var imellem de parisiske Haandværkere, og da han kom hjem til Kjøbenhavn, sluttede han og hans Kammerater fra Paris sig til den Bevægelse, der var begyndt i Christian 8.s sidste Regeringsaar, og som krævede »et konstitutionelt Monarki med et demokratisk Grundlag«, som det i hine Tiders Sprog hed. De unge Mænd, som kom fra Paris, holdt vel især paa det »demokratiske«. — Skolelærer Rasmus Søren- sen havde 1844 bosat sig i Kjøbenhavn og 1846 begyndt at arbejde for »en Undervisning i almen- nyttige Kundskaber for konfirmerede Ynglinge af den jævne Borgerklasse«; i Februar 1847 udgik en Indbydelse til at danne en Forening, der skulde opdrage Svendene til at være > oplyste, gode og kristeligsindede«; R. Sørensen havde forfattet den, men 12 Industridrivende underskrevet den. Det trak ud, inden der kom noget ud af det; men 11. Oktober 1847 stiftedes »Haaiidværkerdannelses- foreningen«. Nogle af de nævnte Pariserfarere