Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

 29-1 V. Smedde, Jærnstøbere og Maskinfabrikanter. som en Mand, der »selv har levet, følt og lidt med den arbejdende Klasse«, og som har »arbejdet og gransket« i andre Lande, »hvor Systemer have været sat imod Systemer, hvor man har tænkt og handlet for Menneskehedens Bedste«. Haandværker- dannelsesf'oreningens Kandidater til den grundlov- givende Rigsforsamling vare G. Christensen og Foreningens daværende Formand, Jærnstøber P. F. Lunde. De faldt begge igjennem paa Valgdagen (den 5. Oktober), G. Christensen mod Bankdirektør H. P. Hansen, der fik mere end det dobbelte Stemme- tal. Mærkeligt nok kom G. Christensen alligevel ind i Rigsforsamlingen, men som kongevalgt. Sally B. Salomons Blad fandt, at Bøssemager Chri- stensen, som havde bekæmpet Kongevalgene, umu- ligt kunde tage imod Kongevalg. Han gjorde det alligevel og (jærnede sig med det samme fra sine politiske Meningsfæller i Hovedstaden. Paa Rigs- forsamlingen gjorde han den Erfaring, at det ikke var i det politiske Liv, han havde sin Gjerning. Derimod kan det være, at han har faaet sin Smi- clighed, eller hvad han selv kaldte sine »diplomatiske« Egenskaber, udviklede under Rigsdagslivet, og de Bekjendtskaber, han der gjorde med danske Gods- ejere, have været til Baade for hans Forretning. 1848 havde han gjort Mesterstykke og 1849 nedsat sig som Bøssemager i Bredgade; 1850 flyt- tede han til St. Kongensgade, hvor han erhvervede en Del af Prinsesse Julianes Palais til Ejendom; der hjemførle han 1851 sin Brud, Marie Bierløv. Da der 1852 blev holdt Industriudstilling paa Chri- stiansborg Slots Ridebane, deltog G. Christensen i den med en saadan Dygtighed, at N. L. Høyen i et Foredrag kunde sige: »Ville vi se en smuk Cisele-