Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

6. Bøssemagere. 295 ring, maa vi ikke gaa til Guldsmeddene, men til Bøssemager Christensen.« Han sigtede derved til en Riffel, G. Christensen havde udstillet. En endnu smukkere Riffel skal han dog have tilvirket 1862 til første Præmie ved en Skiveskydning for Offi- cerer. I 1853 foretog G. Christensen atter en Rejse til Udlandet med Understøttelse af det rejersenske Fond for at gjøre sig bekjendt med. hvad nyt der var kommen frem paa Geværfabrikkerne. Efter at Løbnitz var bleven ansat ved Kronborg Geværfabrik, var der ingen Bøssemager i Kjøbenhavn, det var na- turligere for Regeringen at vende sig til end til ham. Han var medvirkende til at faa en ny Model bragt til Veje af en Tapriffel og blev derfor gjort til Krigsasses- sor, hvad der ikke huede ham. Senere var han med- virkende ved Omdannelsen af Kronborg Geværfabrik, og da Rustmester M. R. Schmidt døde 1861, blev han hans Eftermand. Han kunde vedblive sin pri- vate Virksomhed, men fik ved Siden deraf fast Løn og Ret til Efterløn. To Aar efter blev han Krigs- raad og fik Ret til at bære Kaptejns Distinktioner; i December 1864 blev han Ridder og fire Aar efter Dannebrogsmand. Men det synes ikke, at han har følt sig tilfredsstillet ved, hvad han paa denne Maade havde naaet. Det var, som han en Gang ud- trykte sig, ikke Stillingen, der skabte Manden, men Manden, der skabte Stillingen. Med Stillingen, som han modtog den, fulgte en Ting som denne, at han ved det kongelige Broderskabs Fugleskyd- ninger maatte overrække Kongen Riffelen, naar han vilde skyde. Stillingen, som Manden Georg Chri- stensen skabte, var Ledelsen af en stor Ge- værfabrik. I 1864 havde det vist sig, at Kron-