Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

296 V. Smedde, .Tærnstøbere og Maskinfabri kanter. borg Geværfabrik ikke' kunde gjøre Fyldest. 30. Maj 1866 var der extraordinært bevilget Krigsministe- riet til Anskaffelse af Geværer i 1866—67: 100,000 Rd. 12. Juli blev Christensen sendt til Lyttich for at erkyndige sig om, hvad det kunde koste at om- danne 8000 Taprifler til Bagladerifler. Han tele- graferede hjem, at Forandringen, iberegnet Trans- port og Assurance, vilde koste omtrent 10 Rd. for hvert Gevær. Men for de 80,000 Rd. maatte en Geværfabrik kunne indrettes i nogle ved Tøjhuset liggende Huse. Christensen fik Paalæg om i Bel- gien og i England at kjøbe de dertil hørende Ma- skiner, og i Løbet af de 5 Maaneder fra Avgust 1866 til 1. Januar 1867 var Geværfabrikken færdig og udrustet med Dampkraft, saaledes at ikke blot Tapriflerne kunde omdannes til Bagladerifler, men ogsaa Patronhylstrene der kunde forarbejdes. Det lykkedes General Raasløf som Krigsminister paa Rigsdagen at forsvare, hvad der var sket, og 1869 blev der bevilget, hvad der behøvedes til en min- delig Afløsning af Forholdet til Kronborg Gevær- fabrik, tillige med en Sum til Udvidelse af Værk- stederne ved Kjøbenhavns Tøjhus, saaledes at de foruden de sædvanlige Istandsættelser og Fornyelser aarlig kunde levere 1000 nye Geværer. Til Kata- logen over Industriforeningens Udstilling i 1880 kunde Rustmester Christensen meddele, at der paa Tøjhusets Værksteder aarlig tilvirkedes 2000 Bag- laderifler, og at der med forøget Arbejdskraft kunde tilvirkes 5000 Rifler om Aaret. Det var ham en stor Skuffelse, da Rustmesterembedet, som nu var bleven en Fabrikdirektørs Virksomhed, 1874 kun fik Rang efter Kaptejner. Som Rustmester havde G. Christensen Sæde i